Den kunne kaldes for en coverversion, Gilles Deleuzes bog om Michel Foucault. Sådan én, hvor én kunstner fortolker en anden så åndsbeslægtet og alligevel selvstændigt, at man i det frembragte værk klart og tydeligt kan høre begges stemmer. I 'Foucault' finder mødet sted mellem to af de skikkelser, der i 1960'erne medvirkede til at gøre Paris til verdens filosofiske navle. Kategorisering af verden Emnet er den mest indflydelsesrige franske tænker i efterkrigstiden, filosoffen og idéhistorikeren Michel Foucault (1926-84), som med sine undersøgelser af de måder, vi indordner verden i kategorier på, har præget mange dele af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning siden 1960'erne og gør det endnu i dag. Helhedsfortolkning Det er ikke mindst fra hans værker om blandt andet psykiatriens, seksualitetens og fængselsvæsenets historie, at den retning, der kaldes for 'socialkonstruktivisme', som er enten en erklæret eller uudtalt teoretisk præmis for mange nutidige videnskabelige studier, udgår. Forfatteren er den mindre navnkundige franske filosof Gilles Deleuze (1925-95), der foruden at være Foucaults ven og politiske kampfælle, er ophav til et mangfoldigt filosofisk forfatterskab, der emnemæssigt spænder fra film- og litteraturteori til dristige teser om sammenhængene mellem kapitalisme og skizofreni. Bogen, der udkom i Frankrig i 1986, blev til kort efter Foucaults alt for tidlige død af aids. Deleuze skrev den som en fortsættelse af deres filosofiske samtale og som et forsøg på en helhedsfortolkning af forfatterskabet. Inden for denne genre havde Deleuze formidable færdigheder. Betingelser for viden Flere af hans mest lovpriste bøger er netop fortolkninger af andre filosoffers forfatterskaber (blandt andet Kants, Nietzsches og Bergsons), som brillerer ved deres kombination af vidsyn og begrebsanalytisk skarphed. Det gør også den kompakte bog om Foucault, der på forholdsvis få sider kommer omkring nøglebegreberne i Foucaults omfattende og vanskelige forfatterskab. Særligt handler bogen om Foucaults begreber om magt og viden. Magt tænkte han som en relation i stedet for som en egenskab eller en ejendom. Magten er ikke noget, der findes et bestemt sted - staten for eksempel - eller besiddes af en bestemt gruppe mennesker, men noget som må studeres i udøvelsen. Det har været et frugtbart synspunkt for mange studier. Viden behandlede Foucault som noget, der til enhver tid er muliggjort af visse betingelser. Kunsten, som han mestrede i forhold til dette begreb, var at kortlægge disse betingelser. Misforståede kvaliteter Grebene, som han gjorde det med, får Deleuze præsenteret og præciseret i sin overbliksskabende gennemgang, der går i rette med forsimplende fortolkninger af forfatterskabet. Ved inddragelsen af begrebet om 'folden', som er en af Deleuzes egne nøglekategorier, får han både skematiseret en række elementer i Foucaults tænkning og bragt denne i frugtbar dialog med sin egen filosofi. Det er langt fra en indføring i forfatterskabet, men en høflig henstilling til forholdsvis velbevandrede Foucault-læsere om at være opmærksom på visse tilsidesatte eller misforståede kvaliteter og komplikationer i værket. Som sådan er det udbytterig læsning, også selv om Deleuzes abstrakte, nærmest geometriske prosa får en til at sukke efter Foucaults egen blændende stil og illustrative pondus. Virkeligheden og sproget Bogen er et godt supplement til den imponerende række af Foucault-oversættelser, der i de senere år er udkommet på dansk, og som lover godt for den fremtidige Foucault-reception herhjemme. Den har stadig noget for sig. Det er nemlig som videnskabsteoretiker, at man fortrinsvis i Danmark har læst Foucault og brugt ham som påskud for endeløse diskussioner om, hvorvidt virkeligheden er til, og om den i så fald befinder sig i eller uden for sproget. Langt færre har fulgt hans praktiske eksempel og er gået om bord i arkiverne og har bedrevet empiriske studier, som har ført til nye genealogier og anderledes tænkning om historiske emner. Lars-Henrik Schmidts og Jens Erik Kristensens bog om den moderne hygiejne, 'Lys, luft og renlighed', fra 1986 er et af de eneste danske Foucault-inspirerede studier, der ikke bliver ved snakken, men også gør noget ved det. Der er derfor stadig grund til at læse Foucault, men måske også til at tage ved lære af ham.