Ingen er så afhængig af øjeblikket som reportagefotografen. Mens kunst- eller portrætfotografen i arrangementet af lys og rum nødvendigvis må fortolke, røbe sig selv, i afbildningen af motivet, er reportagefotografen underkastet de faktiske forhold i jernindustrien, kongehuset eller hvor begivenheder og pseudobegivenheder nu finder sted. Alderspræsident Hans alfa og omega er at være på rette sted til rette tid. Det kan dreje sig om mindre end sekunder. Dét ved Vagn Hansen bedre end nogen, for han har efterlevet opskriften længere end nogen. Han er nemlig »så vidt vides verdens ældste aktive pressefotograf«, skriver John Lindskog i den bog, de to sammen har lavet op til Hansens 90-års fødselsdag 20. september. Og som illustrerer, hvorfor 'rette sted til rette tid' kræver en tredje betingelse opfyldt for at føre til det enestående foto: rette person. Naturlig charme 'Med høj cigarføring' hedder bogen, og dét går selvfølgelig både på veteranens ukueligt muntre gang gennem livet - og på den yngre kollega Jan Grarups omslagsfoto af Hansen på vej op fra vinterbadningen på Helgoland, iført nytændt cigar og intet andet. Hansen kender jeg ikke selv, men bogens tekst refererer ham i jegform, som var det Hansen selv, der førte ordet. Og ligesom andre pressefotografer ejer manden tilsyneladende den særlige kombination af godt, energisk humør, medfødt fortælletalent og naturlig selvsikker charme, der skaffer én adgang overalt - og i situationens korte sekund giver blikket for, hvor historien ligger. Spaden knækkede Derfor kender vi alle et af hans første pressefotos: dét af besættelsestidens trafikminister Gunnar Larsen, der tager det første spadestik til Fugleflugtslinien mod Tyskland. En ægte ikkebegivenhed, hvis ikke lige spaden var knækket - og Hansen samtidig havde trykket på udløseren! Første faste ansættelse fik han på Berlingske Tidende, og hans reportagefotos af stivfrosne, tilsneede lig af soldater fra den finske Vinterkrig - og beretningerne om arbejdsvilkårene - ryster stadig én, som var de fra Tjetjenien eller Irak i går. Besættelsestidens Danmark skildrede han delvis på illegal retur fra eksil i Sverige - Vestre Fængsel endda indefra som tysk fange. Kendte og kongelige Også Palæstina, Ungarn i 1956, Muren i Berlin og FN-styrkernes Grønne Linje gennem Nicosia på Cypern og et par års ophold i Paris rapporterer hans kamera fra, før der går Billed-Blad i motiverne: Kongefamilien fylder næsten 30 sider, for den har han zoomet ind på siden Chr. X. Ja, han er sågar medlem af skyttelavet i Berleburg, og prins Richard af samme har skrevet et forord til bogen. Jobskifte til Se og Hør betød jo ikke stop for kendte og kongelige anno dazumal - fra stjernefrøene Vivi Bak og Otto Brandenburg som purunge, til superstars som Bohr og Blixen, der fotografisk set vist aldrig har været det. Dirch og Spies har været uundgåelige motiver fra hans udsigt, men den sene aftens møde mellem lavstammede Jens August Schade og lange Knud Poulsen, den ene lige så skønt tudegrim som den anden var elegant og arrogant - dét er fundet, kigget ud! Attitudebevidsthed Nu om dage løser den halvfemsårige mest freelance-opgaver for Ude & Hjemme, men holder sig øjensynligt godt. På grund af vinterbadene, mener nogle, men selv tror han mere på cigaren og sjusserne. Er der end en vis attitudebevidsthed over hans selvforståelse - og den rundelige håndfuld selvportrætter, der er blevet plads til - så tager det nu ikke friskheden fra de mundrette erindringer. Hans billedbog samler uformelt trekvart århundredes historie, fra 1932 til nu. Et godt, langt liv, fuldt af sete øjeblikke.