I lange, lige rækker trækker modne Discovery-æbler netop nu grenene mod jorden - og man lader ikke sådan en moden frugt vente, så de kommer i første række. Men derefter kan de tiltrængte pauser fyldes med æbler i bogform - denne gang Else-Marie Boyhus' nye bog 'Æbler i det danske køkken', som jeg har liggende på det store træbord i Stestrup. Godt 100 sider om æbler i historien, i kunsten og i køkkenet gennem tiden. Sløv pen Æbler i det danske køkken kan sagtens strække sig over 100 sider - i hvert fald hvis man som jeg er lidt interesseskadet på feltet. Derfor er titlen også lidt misvisende - eller slet ikke dækkende nok. For forfatteren vil som nævnt på den afsatte plads tage mig med på en rundrejse i både historien, kogekunsten og kulturen - alt sammen bundet sammen af æblerne, og netop som jeg fanges af fordybelsen, springer vi videre - ikke altid redigeret med skarp nok pen. Omfattende kildemateriale Det er ikke nogen hemmelighed, at der på min reol i forvejen findes værker om æbler - meget forskellige værker. Nogle bruger jeg som opslagsværk, når konkrete spørgsmål trænger sig på i min faglige æbledyrkning - andre som litterære fornøjelser, når jeg trænger til en fortælling. Og det er her, det seneste værk er svært at placere. I lyset af bogens meget historiske tilsnit, som umiddelbart gør informationerne svære at anvende konkret i vore dages køkken eller kultur, mangler jeg en fortællelyst, der serverer de gode historier for mig som læser. Og skulle jeg omvendt vælge at anskue det som et opslagsværk, så lader det noget tilbage at ønske i form af skematisk opbygning. Else-Marie Boyhus har gravet interessante historiske fakta frem fra et omfattende kildemateriale, og måske er forfatteren undervejs blevet lidt overvældet af de mange fakta, der skulle koges ned i en enkelt bog - eller er undervejs blevet lidt vel begejstret for oplysninger, der efterlader os læsere med et spørgsmål om, hvad hun gerne vil fortælle. Sulten efter viden Mest levende bliver bogen, hvor digte om æblet citeres, og man kunne have ønsket, at især det lange historiske afsnit først i bogen på lignende vis havde været krydret med levende fortællinger fra den tid. Eller at afsnittet om, hvordan æbler tidligere er blevet brugt i madlavningen, i langt større udstrækning havde været båret af historier fra køkkener på den tid. Men så kan man glæde sig over, hvor smukt kunstnere gennem tiderne har gengivet æblerne, og at der er blevet plads til mange af Ellen Baches omhyggelige tegninger. De findes ellers i en dyr Anton Pedersen-bog, der kun kan fås antikvarisk. Som dommer er jeg måske nok lidt utilregnelig, fordi jeg i forvejen besidder en i denne sammenhæng uforholdsmæssig stor viden. Men det gør mig også til et menneske, der til enhver tid er sulten efter mere viden om den frugt, der i min hverdag giver mig oplevelsen af nærvær og forbundethed med jorden. Dette seneste værk om æbler har klart potentiale. Selv om det indimellem mangler at blive pustet til live, er det en bog, som alle læsere kan hygge sig med.