Titlens udfordring viser sig at være 'den sproglige vending', dvs. ideen om, at sproget ikke så meget beskriver som skaber verden. Det betyder, med et eksempel fra Mads Mordhorsts bidrag, ikke, at en kop kaffe er en tekst, men »for at kunne tale om kaffen, må den blive til sprog« og dermed indgå i fortællinger om »hvad kaffe er, at man drikker den, at den serveres i en kop osv.«. Utvivlsomt har interessen for sprog og diskurs ført til en bedre forståelse af, at historikernes kilder og deres egne fremstillinger også er 'tekster', som det især ses af Mordhorsts, Poul Duelunds og Niels Brimnes' artikler. Historiekritikkens misundelse Problemet er, at man i for høj grad har ladet sig dupere af folk, hvis egne tekster er »svært tilgængelige og delvis selvmodsigende« (Mordhorst om Lyotard), og som repræsenterer en bestemt tradition. Andre filosoffer ville være enige med David Favrholdt i, at »selv om faghistorikeren ofte må betjene sig af skøn og personlig intuition i sin forskning, vil resultatet ofte være ubestridelig videnskab«. I øvrigt går historie som varmt brød, mens litteraturteori kun læses af universitetslærere og deres tvangsindlagte studerende. Er der et element af misundelse i historiekritikken? Bogen har glimrende ordforklaringer, men (naturligvis) ikke noget register.
Sprog og kaffe
Lyt til artiklen
