Hvad er det egentlig, der driver fjender af Vesten til at kaste sig ud i terrorkrig og terrorangreb? Hvilken tankegang ligger bag? Hvad er dens rødder? Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de spørgsmål, der er udgangspunkt for bogen 'Occidentalism', der i dag udkommer i en dansk oversættelse med titlen 'Aftenland'. Drevet af had 'Occidentalisme' defineres som 'det umenneskelige billede af Vesten, der tegnes af dens fjender'. Titlen angiver, at bogen ønsker at lægge sig i forlængelse af den nu afdøde Edward Saids banebrydende bog, Orientalism, der for 30 år siden kom som et markant opgør med den nedladende måde, Vesten havde skildret 'Orienten' på og berettiget sin egen imperialisme. Men hvor Edward Said havde svært ved at forestille sig et orientalsk modstykke til denne tankegang, så har de seneste tre år efter terrorangrebene mod USA 11. september 2001 fortalt en helt anden historie. Bagmændene har været drevet af et ekstremt had til Vesten, 'Occidentalisme'. Forældet tese For forfatterne til 'Aftenland', Ian Buruma og Avishai Margalit, er det en hovedpointe at påvise, at dette had er drevet af tanker, som er fostret i Vesten selv. Eller som de skriver: »Det er (..) en af vore påstande, at occidentalisme ligesom kapitalisme, marxisme og mange andre moderne ismer blev født i Europa, før den spredtes til andre dele af verden«. Det er ikke uinteressant læsning, men jo heller ikke ligefrem nyt, at vestlige ideer fra tænkere som Karl Marx og Werner Sombart har inspireret uden for Vesten. Faktisk er en af bogens helt store svagheder, at den ikke kan sætte sig ud over denne grundtese, at originale tanker kan komme andre steder fra end Vesten. Det gør, at forfatterne - ironisk nok - falder i den fælde, som Edvard Said harcellerede imod, og at man højst får skildret en del af det samlede billede af den såkaldte 'Occidentalisme'. Europæisk dødekult Det ændrer ikke ved, at der er interessante betragtninger om occidentalismen, der bl.a. sættes ind i en land-by-kontekst, hvor modernitet og oplysning tilhører byen, og dens modsætning landet. Maos kinesiske bonderevolution fremhæves i den sammenhæng som 'det mest inspirerende udtryk for occidentalistiske drømme'. »For alle, der hadede det borgerlige Vesten, lovede maoismen en vej ud af den kapitalistiske fremmedgørelse, byernes dekadence, vestlige imperialisme, egoistisk individualisme, kold fornuft og moderne rodløshed«, hedder det i bogen, der er opdelt i seks ikke-kronologiske kapitler. I en verden opskræmt af terror og selvmordsbomber påpeger den i øvrigt - og det kan være sundt at minde om - at dødekult ingenlunde er europæerne ukendt. Købmandsbegreber I et essay om det 18. århundredes syvårskrig priste den prøjsiske matematiker Thomas Abbt sine landsmænds offervilje og »nydelsen af døden ... der udfrier vores sjæl som en dronning af hendes fængsel«. Under Første Verdenskrig lagde den tyske socialvidenskabsmand Werner Sombart afstand til de franske revolutionsidealer, som mange sekulære europæere i dag vil hylde som helt centrale i vores demokratiske tankegang: »Frihed, lighed og broderskab er sande købmandsbegreber uden andet sigte end at gavne enkeltpersoner«, mente Sombart. Det vil Osama bin Laden sikkert skrive under på, men bortset fra dét kræver forståelsen af både ham og hans terrorinternationale mere og andet end paralleller til Werner Sombart. Hertil bidrager 'Aftenland' desværre ikke synderlig meget.