For alle kvinder, der løb med ulve og gik på kul midt i 90'erne, er der ny inspiration at hente i tantraeksperten Neel Fastings ode til de usprogliggjorte kvindelige ressourcer, 'Et sprog for det kvindelige'. En tankevækkende, om end halvbagt sag efter den velkendte jungianske opskrift, hvor hyldest til alt kollektivt kvindeligt, der rører sig øst for Ural og fortrinsvis før vor tidsregning, blandes med lige dele følelser, fornemmelser og fakta om det biologisk betingede, særligt kraftfulde kvindelige. Urkræfter, som Fasting ønsker at frisætte, fortrinsvis gennem toogtyve - og jeg citerer fra forlagets hjemmeside - »interessante og lokkende øvelser, der hjælper til at få identitet og sjæl tilbage til hjerte og krop«. Spirituel praksis Disse øvelser, der bærer lidet lokkende titler som 'at åbne skødets dør', 'at stå æbletræ' og 'kvindens indre elskede', gav umiddelbart denne anmelder associationer til en ny inkarnation af Janne Helle tilsat røgelsespinde og solhilsner. Denne anmelder blev dog positivt overrasket. For i udgangspunktet ses det tydeligt, at Neel Fasting dels er solidt funderet i den spirituelle praksis og de kulturhistorier, hun introducerer til, så enhver kvinde og mand vil kunne se vigtigheden af at stoppe op og mærke, hvad der egentlig foregår under den fortravlede facade. Dels har hun et skarpt blik for, hvordan patriarkatet vedvarende definerer det kvindelige og derved begrænser og objektgør kvinder, til der kun er undskyldninger og mindreværd tilbage. Hvorfor fremstiller medierne ikke kvinder i alle aldre, som vi faktisk ser ud, spørger hun for eksempel på linje med mange af tidens yngre feminister, men her holder lighedspunkterne også op. For Fasting anfægter ganske vist det naturlige og endegyldige i patriarkatets definitioner af det kvindelige, ganske som mange yngre feminister gør, men kun for i næste øjeblik at definere og opskrive det kvindelige på lige så tvivlsom vis. Således hives det endegyldige naturlighedsargument, biologien, gang på gang frem i følgeskab med ikke-definerede undersøgelser, der viser de biologiske forskelles og den kvindelige biologis betydning for kvinders særegne kraft. Det positivt kvindelige er således modnende som ægget i livmoderen, mens det positivt mandlige er igangsættende og målrettet som sædceller, hedder det. Ydermere defineres den kvindelige grunderfaring som cyklisk ligesom årstiderne: fra forårets pubertet og sommerens graviditeter og fødsler, til sensommerens børneopdragelse, efterårets menopause og vinterens død. Definerede kønsroller Men midt i denne højstemte gennemspilning af De Fire Årstider må man unægtelig spørge sig selv, hvor frisættende disse skarpt definerede kønsroller er for moderne kvinder og mænd. Er det for eksempel befordrende, at særlige grunderfaringer, egenskaber og opførsler påhæftes kvinder - hvis de vel at mærke er i kontakt med deres kvindelighed? Og hvis en kvinde føler, fornemmer og erfarer anderledes, kan hun så være i kontakt med sig selv, eller bruger Neel Fasting sin forestilling om kvindelighed på samme måde som patriarkatet: til at ekskludere dem, der ikke er kvindelige på den måde, der foreskrives? Vender man blikket på Fastings yderst sparsomme behandling af andre relationer end den heteroseksuelle, tyder alt på det sidste. For hvor det er Fastings indre fornemmelse, at en biologisk tændingsmekanisme skaber voldsomme seksuelle spændinger mellem en kvinde og en mand på grund af muligheden for undfangelse, ser hun alene homoseksuelle relationer som et ekko af heteroseksuelle. et sprog for den heteroseksuelle kvindekrop En parodi, hvor de to parter må fordele den kvindelige og mandlige rolle imellem sig, men alligevel aldrig når samme højder uden muligheden for undfangelse. I så fald burde alle, hvis biologi eller p-piller forhindrede denne mulighed, velsagtens leve med tre ryk og en aflevering. I hvert fald hvis Neel Fastings argument gjaldt alle frem for alene de kvinder, hvis kønsrolle og seksualitet ikke defineres gennem mødet med en mand. Men 'Et sprog for det kvindelige' insisterer på at være et sprog for den heteroseksuelle kvindekrop, der møder den heteroseksuelle mandekrop, og det er ærgerligt. Havde Neel Fasting dog bare overført sine udmærkede analyser og øvelser på mennesker uanset køn og begærsretning, havde hendes bog åbnet for andre veje end dem, vi allerede har gennemtrasket i totusind år.