0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Alene midt i tumulten

Jonathan Franzen har samlet ni essays fra 1990'erne om privatliv og offentlighed. Og det er forrygende læsning, man dog gerne ville have læst i den tid, de blev skrevet.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den lørdag i 1998, da detaljerne om Bill Clintons og Monica Levinskys udfoldelser i det ovale værelse stod at læse i Kenneth Starr-rapporten i New York Times, kunne Jonathan Franzen næsten ikke få sin morgenmad ned. Han følte sit privatliv invaderet og krænket.

Som en god borger havde han pligt til at sætte sig ind i det bevismateriale, som førte til en rigsretssag mod en præsident - men bevismaterialet her bestod af »to menneskers gensidige sutten og selvbedrag«. Det offentlige liv var ikke mere det fjerne skuespil, det burde være, det var pludselig alt for nærværende.

»Min følelse af privatliv arbejder på at holde det offentlige ude af det private og holde det private ude af det offentlige«, skriver han. »Det er derfor, krænkelsen af det offentlige rum minder så meget om krænkelsen af det private«. Som manden, der står og tisser offentligt, og de mobiltelefonerende, der tvinger dig til at lytte til deres privatliv.

Det er efter hans mening også derfor, at besøgstallet på museer stiger i disse år. »Efter de krøllede lagner, hvor vidunderligt er da ikke den påtvungne sømmelighed og de dæmpede stemmer, fraværet af konsumerismens skingre råb ind i vores ansigter? Hvor dejligt er det ikke at promenere, at se og blive set?«.

Strålende essayist
De ni essays i samlingen 'Hvordan man er alene' er med en enkelt undtagelse fra 1990'erne, samlet af forfatteren i 2002 og nu oversat til dansk, efter at Jonathan Franzen med romanen 'Korrektioner' samme år også fik sig et stort publikum her i landet. Og man kunne godt ønske sig at have læst dem i den tid, de er skrevet i. Meget er som bekendt sket i det nye årtusind.

Men Jonathan Franzen er en strålende essayist. En af dem, man ville ønske, man kunne huske lange passager af, som man kunne citere for sine bedste venner. Reflekterende, uden omsvøb og velsignet nede på jorden i sine kommentarer til den moderne verdens mærkværdigheder og retten til at være alene i en støjende og distraherende massekultur.

Emnet bredes ud fra hans bevægende beretning om faderens langsomme død af Alzheimers, over forfatterens og bogens rolle i en tid, hvor det at læse bøger er blevet elitært - »men den første lektie, læsningen lærer os, er, hvordan man er alene« - til kampen mod cigaretterne og et rasende morsomt kapitel om bøger med nemme anvisninger på et bedre sexliv.

Der er ikke dét, man ikke kan få at vide om det normale og dets vide rammer, men »hvem ønsker virkelig at være ligesom alle andre på det seksuelle område? Er soveværelset ikke lige netop det sted, hvor jeg snarere forventer at føle mig speciel? Eller endda unik? Det sidste jeg ønsker, er at blive mindet om den klamme kendsgerning, at millioner af andre mennesker over hele landet også dyrker sex«.

For man vil gerne være ligesom de andre, men alligevel anderledes. Man vil gerne være alene, men ikke alt for alene.

Aldrig mere privatliv end nu
Det skrøbelige privatliv debatteres ustandselig i disse år, hvor elektronikken tillader mere overvågning, end mange bryder sig om. Men det er Jonathan Franzens påstand, at vi aldrig har haft mere privatliv end nu. Vi drukner nærmest i det.

For 100 år siden boede vi i små byer under naboernes og familiens totale observering, i dag ejer de små kernefamilier store huse, hvor hver har sit eget værelse og måske endda eget badeværelse, vi behøver ikke kende naboerne, og vi kan købe biler med tonede ruder, hvor ingen kan kigge ind.

Så det er ikke privatsfæren, der er truet, skriver Jonathan Franzen. Det er den offentlige sfære, den offentlige verden, som vi gerne vil tro på som »noget større og mere varigt og mere værdigt, end noget snusket individ kan være inden for sine egne fire vægge. Men ligesom én skytte i et kirketårn kan tømme en hel bys gader, kan én virkelig grov skandale underminere den tro«.

Den observation er desværre lige så aktuel i dag, som da den blev nedskrevet i 1998.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?