I gamle dage drillede vi Woody Allen og hans neurotiske landsmænd for deres - set fra en kølig skandinavisk synsvinkel - overdrevne brug af terapeuter og letkøbte livsstilskonsulenter. I de senere år har vi imidlertid også på dette punkt gennemgået en gedigen amerikanisering, og i tilgift til den traditionelle kriseterapi er det blevet socialt acceptabelt (ja, i visse kredse endog trendy) for egen regning og risiko at lægge sit tanketunge hoved i skødet på en privatpraktiserende 'personudvikler'. Freud har trange kår Den 'støttende' og 'almendannende' psykoterapi er for alvor kommet til Danmark, og efterhånden som senmodernitetens rastløse levevilkår gennemstrømmer større og større dele af vores eksistens, kan terapeutens briks komme til at udgøre en slags 'helle', hvor tiden står stille, og hvor der som en eftertragtet sjældenhed er plads til selvransagelse og sjælelig fordybelse. Årelang freudiansk analyse har ganske vist trange kår i en fortravlet management-epoke, men til gengæld er mere resultatorienterede teknikker som kognitiv terapi og neuro-lingvistisk programmering (NLP) i hastig vækst. Solidarisk rejsefører Anders Westenholz' nye bog er tilegnet den kritiske forbruger. Med psykologuddannelse og fyrre års alsidig terapi i bagagen er forfatteren en kyndig guide til terapisamfundets brogede landskaber - fra klassisk psykoanalyse og jungiansk terapi (sidstnævnte, mærker man, står skribentens hjerte nær) til adfærdsterapi, kognitiv terapi og alternative retninger som NLP, meditation, healing og visualisering. Westenholz er en indsigtsfuld og solidarisk rejsefører, og foruden bogens introduktion til terapiformernes teori og praksis rummer den nogle glimrende betragtninger over den terapeutiske alliances subtile anatomi samt en gentagen betoning af analysandens (med)ansvar for terapiens forløb og gunstige resultat: Skønt terapeuten har et indiskutabelt fagligt og etisk ansvar, er det i sidste ende op til klienten selv at få valuta for sin tid og sine penge. Tør man finde det, man søger 'Hvilken psykoterapi skal jeg vælge?' anlægger et ædrueligt forbrugerperspektiv, og Westenholz undrer sig med rette over, at købet af et nyt køleskab kan afstedkomme større hovedbrud end valget af en måske mangeårig terapeut. Det er, argumenterer forfatteren, vigtigt at stille krav til sine sjælesørgere, og allerede forud for en terapi bør man grundigt gennemtænke det ønskede resultat, ligesom man må spørge sig selv, hvorvidt man overhovedet kan sympatisere med den tillokkende metodes virkemidler og bagvedliggende teori. Også terapeutens køn, alder, udseende og stil bør tages med i betragtning, men vigtigst af alt forbliver dog spørgsmålet om selve terapiforløbets formål: Hvad er det, man søger, og er man overhovedet parat til at finde det? Plattenslagere og charlataner Med sådanne basale metaovervejelser skåner man sig selv (og sine pårørende) (og sin terapeut) for mange skuffelser og frustrationer, ligesom man allerede inden den første session har placeret sig som en handlekraftig partner snarere end et stykke hjælpeløst og forsagt modellervoks. Psykoterapi er i udgangspunktet en respektfuld, åben og ærlig dialog to mennesker imellem, men også denne branche har sine plattenslagere og charlataner, og det er vigtigt at være velovervejet og se sig for. Anders Westenholz' bog er i denne henseende et fint sted at starte.