Nattevagten går sin runde på Århus Havn. Der lyder lidt puslen inde fra en af de oprangerede godsvogne. Han går nærmere og ser så en seddel, der bliver skubbet ud under lugen: »Vi kræver gidsler og våben«. Eftersom de er gået helt af mode, må jeg hellere oplyse, at det her er, hvad man kalder en Århus-historie. Johan Fjord Jensen, pensioneret professor i litteraturhistorie, har sat genrebetegnelsen som titel over sine erindringer. Nok mere på grund af stedet, hvor de foregår, end stilen, de er skrevet i. Militærnægter Da unge Fjord var kommet et par år hen i danskstudiet, mistede han lysten til at læse litteratur. Han tog konsekvensen, forlod universitetet med en stabel bøger om politik og økonomi under armen og tog til Grib Skov for at aftjene sin værnepligt som militærnægter. Her satte han sig, under øgenavnet 'Manden fra Århus', i spidsen for et oprør mod en stivnakket lejrleder, hvilket dels lærte ham værdien af organisering, dels gav ham oplevelsen af at have triumferet over sin far. Desuden fik han igen lyst til at læse litteratur. Svanen i dansk litteraturvidenskab Således rustet tog han tilbage til Århus og skrev en prisopgave, der skulle vise sig at blive hans bedste bog i faget, 'Turgenjev i dansk åndsliv'. Den komparative forskning havde været svanen i dansk litteraturvidenskab i trekvart århundrede. Her, lige før den døde, sang den omsider. I erindringerne får man et enkelt ord til forklaring på, at den bog blev så god. Den er skrevet i en 'Aladdinrus'. Senere interesserede hverken Fjord eller andre førende litteraturforskere sig for det, omverdenen dengang kaldte almindelig og sammenlignende morskabslæsning. Det metodiske løft, Fjord havde givet disciplinen, kom hans introduktion af den amerikanske Nykritik til gode. Men så var det også ved at være slut med hans interesse for digtning. Revolutionsarbejde Det er om årene i Grib Skov og på Århus-kollegierne, at bogen især har karakter af erindring. Da Fjord er blevet lærer i litteratur (og igen har mistet interessen for litteratur), går også det personlige af bogen. Nu handler den om projektarbejde og redaktionsarbejde og revolutionsarbejde, med alle detaljer om dengang, de århusianske studenter i fakultetsrådet krævede våben og gidsler, noget Fjord Jensen, vist nok i ramme alvor, kalder »det socialistiske gennembrud i 1968«. 'En Århus-historie', også kaldet 'Erindringslinjer', er især værd at læse for sin første del, der giver et levende billede af en mand, der i nogle år var sit fags og sin generations selvfølgelige midtpunkt. Alvorsmand og hædersmand til fingerspidserne.