Samfundsforskere må ofte vride virkeligheden af led for at få den sat i system. Det er på den baggrund befriende at læse om erfaringerne fra en mand, der har fingrene i den barske virkelighed, som chefpolitiinspektør Kai Vittrup har haft og har, og som i denne bog serveres på en let læst facon uden de store armbevægelser. I disse dage er han lidt af en mediestjerne. Han skal som chef for ordenspolitiet sikre, at det forestående royale bryllup afvikles i god ro og orden. Han er også manden, der har afviklet Pusher Street på Christiania uden den store konfrontation. Dialog frem for konfrontation Han stod for sikkerheden omkring det historiske EU-topmøde i København, ja han er manden, der måske mere end nogen anden er personliggørelsen af en ny profil for den ofte kritiserede politietat. Dialog frem for konfrontation er den korte version af hans strategi. Det er også historien om en dreng, der fra beskedne kår i den jyske provinsby Struer nærmest ved et tilfælde kommer ind ved politiet, og som uden anden uddannelse end den, han har fået undervejs, når helt til tops. Og som påtager sig de mest umulige opgaver i det fremmede, udsendt, som han været til både Kroatien, Sarajevo, Østtimor og senest Irak for at forsøge at stable et civiliseret politi på benene efter krig og ødelæggelse. Dagbogsnotater 'Man skal gøre en forskel' er Vittrups motto og titlen på bogen, som er skrevet af journalisten Andreas Fugl Thøgersen. Vittrup tager fat dér, hvor andre har fejlet. Det mest interessante i bogen er de dagbogsnotater, han selv har skrevet fra de seks måneder, han var i Basra for at starte uddannelsen af politiet i det sydlige Irak. Her skulle de overbevises om, at tiden var inde til at lægge gamle uvaner på hylden og i stedet optræde som lovens vogtere i en demokratisk opbygning af det sønderrevne land. Han afholder sig fra at dømme, om krigen og besættelsen nu også var det mest snedige. Han tager fat dér, hvor opgaven ligger, nemlig at få etableret et samarbejdsklima med politifolkene på stedet. Han er strategen, der skal lære de lokale sheriffer at uddelegere opgaverne og koncentrere sig om det overordnede. Og som ser, at man kan gøre en forskel i et land, der er så forskelligt fra det, han kommer fra. Usminket version ønskes Han skal også slås med amerikansk og koalitionsbureaukrati, og hele operationen med at få et dansk ledet politiakademi op at stå sker til akkompagnement af bomber, overfald, skyderier og almindeligt anarki. (p.t. er akademiet lukket på grund af den forværrede sikkerhedssituation). Han opsummerer situationen på denne måde: »Hvis blot en tiendedel af politistyrken tog deres opgaver alvorligt og var ubestikkelige, ville sikkerheden i Basra-provinsen blive drastisk forbedret, og adskillige hundrede politifolk kunne finde andet og for dem mere meningsfyldt arbejde«. Vittrup koketterer lidt med sin simple jyske tilgang til problemerne. Det står mellem linjerne, at han har adskilligt at sige om både situationen på den hjemlige politifront og i det store udland, som han afstår fra som den loyale embedsmand, han er. Om et par år går han på pension. Så burde han selv tage bladet fra munden og give os den usminkede version. Det fortjener både vi og han.