Hvert forår undrer jeg mig - ikke over anemoner og bøgetræer og livets genopstandelse, men over den flom af havebøger, der endnu en gang skyller ind over os. Jeg ved da godt, at langt over halvdelen af danskerne bor i huse med tilhørende små og større haver. Jeg ved godt, at disse haver er grundlag for en omfattende fritidskultur. Jeg ved også, at noget sådant udløser behov for at bliver klogere, slå op i bøger, læse, kigge billeder m.m. Men jeg forstår ikke, at forlagene kan blive ved. At de kan sælge alle de havebøger. Kvalitetsbøger fortjener anmeldelser Lige nu ligger der fire splinternye havebøger fra Gyldendal og Politikens Forlag på bordet. De er nyskrevne af danskere og på dansk. Der er altså ikke tale om de evindelige oversættelser og genudgivelser. Alligevel må jeg - hånden på hjertet og hakkejernet - til en begyndelse konstatere, at de tre af dem på ingen måde er nyheder. 'Krydderurter', 'Træer og buske', 'Beskæring' - det er emner og dermed bøger, som umuligt kan adskille sig væsentligt fra alle de bøger, der findes om det samme i forvejen. Den fjerde har måske en nyhedsværdi - titlen lover det i hvert fald: 'Den nemme have' - hvem vil ikke gerne ha' en sådan! Men ret skal være ret. Gode, gedigne kvalitetsbøger, som er tænkt og skrevet på dansk og til danskere, fortjener anmeldelser. De kommer her. De moderne krydderurter Krydderurter i haven' er nok den af de fire bøger, jeg personlig har det sværest med. Af den enkle grund, at jeg aldrig har kørt helt med på vognen. Krydderurter har i snart mange år været en uafviselig trend inden for havebruget, hvilket ikke kan undre. For emnet har alle de gode kvaliteter: oprindelighed, sundhed, overskuelighed, nemhed. Alle kan dyrke krydderurter, hvis bare solen skinner på dem. Problemet - i hvert fald for undertegnede - er at få dem brugt. Men det har Anemette Olesen råd for. Hun har i snart mange år haft krydderurter som sit speciale, så hun ved, hvad hun skriver om. Hun dyrker dem selv i stor stil - hun bruger dem selv i madlavning i stor stil. Hun er vidende og kontant i sit sprog. Alt er med Bogen er opbygget, som den slags altid er: nogle indledende kapitler om, hvordan man anlægger en krydderurtehave - eller for de mindre ambitiøse og jordbesiddende: hvordan man dyrker dem i potter og krukker. Dernæst formering, høst og opbevaring, og så det helt afgørende ved en sådan bog: et gedigent leksikon indeholdende alle kendte og mindre kendte krydderurter. Det er bogens styrke og værdi, og selv om det er set før, vil denne bog nok erstatte de foregående i så henseende. Jeg tror nemlig på, at forfatteren er så tilpas vidende , at hun afstår fra bare at skrive af efter alle de andre bøger. Jeg tror på, at hun har siet al sin viden igennem erfaringens filter og leverer de sande og brugbare informationer, som er ethvert leksikons adelsmærke. Og alt er med, skulle jeg hilse og sige, både i tekst og (i øvrigt meget smukke) billeder: 80 forskellige krydderurter, hvilket altså er og bliver ufattelig mange for en, der bestandig vender tilbage til purløg, dild, persille og basilikum og er lykkelig for det. Morgenfruer bliver aldrig til krydderurter for mig. En klassiker Har man sagt frugt og bær inden for dansk havebrug, så er man også nødt til at sige Jørgen Vittrup. Han har igennem en menneskealder været for frugt og bær, hvad dr. Lieberkind i sin tid var for dyrene: den kyndige ekspert, som kan både snakke og skrive om sit emne, så enhver kan forstå det. I en årrække var han professor på Landbohøjskolen inden for faget, og selv om han for længst er pensioneret, har jeg stadig lyst til at kalde ham professor Vittrup - med alt det gode og gedigne, titlen rummer. For 22 år siden skrev han 'Frugt og bær', som jeg og sikkert mange andre næsten har slidt i laser. Den er en klassiker. 'Beskæring af frugt og bær' ryger ind på hylden ved siden af og vil blive brugt, så længe jeg har frugt og bær i min have. For det er det gode ved den slags bøger, at de aldrig snyder - at man altid kan få svar på det, man har brug for at vide. Emnet beskæring optræder jo i hver anden havebog, men oftest i en summarisk form og med alt for generelle anvisninger. 144 sider får vi her, og mindre kan bestemt ikke gøre det. Den kommende generations beskæringsbibel Indrømmet: Man behøver ikke at læse denne bog for at anmelde den. Da jeg læste forfatternavnet, vidste jeg, at dette bliver den kommende generations beskæringsbibel. For det er jo ikke så svært. Det er faktisk meget enkelt at beskære frugt og bær. Hvis man altså ved, hvornår og hvordan samt, især, hvad man skal lade være med. Vittrup har i så henseende altid været den uforfærdede pragmatiker, der også tør gå imod det etablerede og f.eks. sige, at man sagtens kan dyrke æbler uden at beskære dem. De skal nok bære æbler alligevel, måske endda hurtigere, end når man har været meget ude med saksen. Bogen har nogle instruktive indledningskapitler om beskæringens formål og virkninger og om brug af saks og sav. Desuden nogle meget spændende kapitler om den mere avancerede og meget dekorative beskæringsform, der kaldes spindeltræer og espalier. Hovedvægten er dog lagt på en udførlig gennemgang af de i alt 23 forskellige slags frugt og bær, der dyrkes i danske haver. Det er disse sider, man vil vende tilbage til igen og igen, og tak for det, professor! Flot illustreret naturligvis med mange pyntebilleder, men også med masser af instruktive tegninger. Billigere alternativ Planterne til haven deles normalt op i kategorier: stauder, sommerblomster, løg- og knoldvækster, køkkenurter, frugt og bær, slyngplanter, roser, rododendron samt buske og træer. Sidstnævnte er naturligvis det vigtigste, fordi det er træerne og buskene, der under alle omstændigheder danner havens blivende form. Alle kategorierne har deres egne bøger - i rigeligt mål endda. Træer og buske har også. Haveselskabet udgav i 1978 'Havens planteleksikon', som i 1997 udkom i en ny, forbedret udgave. To bind a 350 sider. Alt, hvad der er værd at vide om træer og buske i Danmark. Jeg er nødt til at nævne dette værk, fordi det er så uomgængeligt. Men det er også dyrt - så derfor er den foreliggende bog om 'Havens træer og buske' sikkert en god ide. Den har ikke det hele med, men det er heller ikke nødvendigt for flertallet af haveejere. Uinteressant Leksikondelen fylder næsten 250 sider, og beskrivelsen af de enkelte planter er præcis og overskuelig. Hvorimod buketten af indledende kapitler er så generel, at det bliver uinteressant. At skrive ti sider inkl. illustrationer om f.eks. 'Plantning og pleje af buske og træer' er alting og ingenting. Jeg foretrækker den rene vare: et hvermandsleksikon om de træer og buske, der er en del af vores hverdag, men som alligevel med jævne mellemrum har brug for, at man ved noget om dem. Den kommer på hylden ved siden af 'Planteleksikon', for det er en god bog. Politikens gamle 'Træer og buske i farver' må vige pladsen. Nøgleordet er en haveplan Den fjerde bog er anderledes. Titlen 'Den nemme have' er så trendy, at man bliver lidt mistroisk. Er det endnu en af de efterhånden mange havebøger, der lefler for, at haven og havearbejdet bare skal være så nemt som muligt? Det orker jeg næsten ikke, for det er altid løgn (medmindre haven er ufattelig kedelig). Men nej, den er god nok. Laila Sølager vil bare fortælle, på hvilken måde man især planlægger og anlægger en have - ikke med henblik på, at den skal være så nem som muligt, men det modsatte: for at undgå alle de fejl, som uundgåeligt giver anledning til ærgrelser og skuffelser, ændringer og evindelige omplantninger samt først og sidst en masse overflødigt arbejde. Nøgleordet er en haveplan. En god, gennemtænkt, professionel haveplan, som ikke skal laves af den lokale planteskole (de laver nemlig planteplaner med så mange planter som muligt), men af en dygtig havearkitekt. Det er Laila Sølager. Hun har arbejdet som konsulent i Haveselskabet i en årrække, og det har altid været et job, hvor man får afprøvet alt til faget hørende - herunder masser af haveplaner for masser af haveejere. Fine planer og tegninger Derfor ved hun, at ni ud af ti haveejere har som et helt afgørende ønske/krav til deres kommende have, at »den skal være nem at holde«, og hvad gør man så? Man laver en have med alle de planter og elementer, som haveejeren drømmer om, men man er sig konstant bevidst om, at forhaven, rosenbedet, staudebedet og alt det andet ikke har de indbyggede fælder af konstant vedligeholdelse, der får så mange haveejere til at knække nakken. Bogen er fyldt med eksempler på dette. En have med en rund plæne, en have med mange rum, en forhave til lyst, en forhave med roser, en kreativ køkkenhave, nemme staudebede osv. Alt er forsynet med fine planer/tegninger, som er lige til at kopiere, selv om det nødigt skulle få nogen til at undlade at få lavet den overordnede haveplan, der er så afgørende. Havebøger er uden ende Det er en meget optimistisk bog, og sådan skal det være. Når man skriver om 'farverige og nemme staudebede', lyder det forjættende, for et staudebed er per definition aldrig nemt. Naboens skvalderkål eller sommerferiens uventede invasion af kvikgræs indgår jo aldrig i planlægningen. Men pyt med det. Bogen kan under alle omstændigheder anbefales til de mange, der befinder sig i starten af deres havetilværelse (alle vi andre ved trods alt bedre ...). Og så ikke flere bøger på en sådan forårslørdag, der bør tilbringes ude. Der kom også en kæmpebog af Alan Titchmarsh: 'Haven, back to basics', som ser voldsomt selvpromoverende ud, og endnu en om krydderurter af Håkan og Christiana Petterson, der sikkert er næsten lige så god som Anemette Olesens. Havebøger er uden ende - ligesom livet i haven.