Vesterlændinge bliver tungere og tungere, og ifølge opgørelser fra Statens Institut for Folkesundhed er mindst hver tiende dansker svært overvægtig. I USA er det tilsvarende tal mere end dobbelt så højt, og som en bekymrende ny udvikling ser man overalt i den vestlige verden et stigende antal mindreårige med invaliderende vægtproblemer. Konsekvenserne af overvægt er mange og dystre - fra punkteret selvværd og forstyrrede sociale relationer til ubehagelige følgesygdomme som slidgigt, sukkersyge og åreforkalkning. Overvægt banaliseres Der er med andre ord god grund til at sætte den tilstundende 'fedmeepidemi' til faglig og folkelig debat, og vil man til bunds i fænomenet, bør man næppe standse ved stofskifteforskning eller bombastiske sundhedskampagner på glittet papir. I 'Fedmens psykologi' forsøger psykolog Tove Hvid at trænge bag om problemet og stille skarpt på mennesket bag de overtallige kilo. Det er tankevækkende, ræsonnerer forfatteren, at spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi med stor selvfølgelighed opfattes som psykologiske af karakter, mens overvægt ofte banaliseres til et spørgsmål om vellevned og/eller genetisk disposition. Fedmen som livstema »Tykke mennesker er altid glade«, lyder det tåbelige gamle ord, men hvem gemmer der sig i virkeligheden bag deller og hvalpefedt - hvad er historien bag klassens tykke dreng, og hvordan har den trivelige bagerjomfru det egentlig med sig selv og sin tilværelse? Til en start opridser Tove Hvid basale træk af barnets udviklingsteori, og dernæst når hun frem til det egentlige: interview med sytten tykke mennesker i alderen 20-62 og vægtklassen 78-268 kg. De sytten historier er selvsagt meget forskellige, men det er karakteristisk, at fedmen for de fleste er blevet et altoverskyggende livstema, som i bogstaveligste forstand fylder op og sætter krævende dagsordner i både arbejds-, fritids- og familieliv. Symbolsk kropspanser Mange af de interviewede udtrykker naturligt nok stor ambivalens over for mad, og de fleste (skønt ikke alle) kender til selvforagt og vekslende grader af social invaliditet. Hertil kommer forbavsende mange beretninger om tidlige tab, svigt og traumer, og i sine kommentarer antyder Tove Hvid plausibelt nok, hvordan fedt kan være et symbolsk kropspanser og mad udgøre et bogstav i et indviklet emotionelt alfabet. 'Fedmens psykologi' er hverken udtømmende eller ultimativ på sit felt, men bogen er alligevel vigtig, fordi den psykologiserer et område, som for ofte biologiseres eller alene gøres til et spørgsmål om mangelfuld individuel viljestyrke. Kompleks affære Mange af bogens tematikker er kun akkurat antydet, men skønt de sytten livshistorier godt kunne have været udfoldet yderligere, kommer der trods alt en hel del væsentlige pointer til syne. At sult, mad og spisning er en kompleks affære, vidste vi godt fra fag som sociologi, etnologi og litteraturvidenskab. Og man må da håbe, at der også fremover vil være plads til uortodokse granskninger som Tove Hvids.