0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sarons roser

Myrter, granatæbler og siv. Planterne pibler frem - i Bibelen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Enhver ordentlig hvid brud har - eller skal vi sige havde - en myrtekrans om håret.

Myrten signalerede, at bruden var uberørt, om end der skal nok have været enkelte myrteomkransede brude, på hvem signalet ikke passede.

Men hvorfor netop myrtekranse? Dette spørgsmål har anmelderen aldrig spekuleret over, måske også fordi hun ikke selv var i hvidt skrud, dengang hun stod brud.

Men nu kender hun svaret, for det kan læses i bogen {lsquo}Bibelens planteverden' af Hans Arne Jensen.

Den populære myrte
Skikken med myrter til brude er urgammel og findes omtalt hos græske oldtidsdigtere.

Den har tilsyneladende ikke noget med kristendommen at gøre, men myrter omtales flere steder i Bibelen, således i Nahums Bog, et par gange i Esajas' og i Zakarias' bog.

Planten var også kendt og populær i det gamle Palæstina, så populær at dens navn blev anvendt til pigenavne. Og det fortælles også, at stakkels Adam tog en myrtegren med sig fra Paradiset til sin nye glædesløse jord, for den »... overjordisk duftende myrte skulle minde ham om det vidunderlige sted, hvortil han ikke mere skulle vende tilbage«.

Måske var dette grunden til, at jøderne strøede myrtegrene på jorden ved begravelser for på denne måde at mindes det land, Adam så dumt havde sat over styr.

Gedigne botaniske oplysninger
Myrten blev også anvendt andre steder i Mellemøsten. Hos Egypterne bandt kvinderne myrtekviste og blomster fra granatæbler i håret, og grækerne og romerne bekransede deres helte med myrtegrene, så myrten var i sandhed en populær plante.

Det er dog ikke kun myrten og en lang række andre planters kulturhistorie, man får besked om i denne smukke, oplysende bog. Man får også gedigne botaniske oplysninger, så hvis De ikke skulle vide det, så er myrten en indtil tre meter høj busk med stedsegrønne, 2-3 centimer lange, ægformede, spidse læderagtige blade.

De velduftende blomster sidder enligt i bladhjørnerne, hvor de kan findes fra juni måned til hen på eftersommeren. Blomsten har fem hvide kronblade og mange støvdragere, mens frugten er et aromatisk sødt smagende ærtestort bær, der bliver blåsort ved modenhed.

Papyrussens historie
Myrter gror ikke vildt her i landet, men det gør siv, og man kan i Anden Mosebog læse om den sivkurv, Josef sejlede sin berømte Niltur i. Papyrus er imidlertid også sivagtige, og hvis man slår op under Papyrus, får man bl.a. at vide, at det hebræiske ord {lsquo}gomeh' gennem tiderne har voldt oversættelseskvaler, for nogle steder oversættes det med siv, andre steder med papyrus.

Papyrus blev som bekendt anvendt til at skrive på, og i artiklen får man et kort rids af papyrussens historie, og det kan smerte enhver, når man læser om al den viden, som var nedfældet på papyrus og som gik tabt, da biblioteket i Alexandria blev ødelagt.

400.000 papyrusruller blev flammernes bytte i 391, da »... pøbelen anført af ærkebiskop Theophilos brændte templet i Serapeum, hvori (papyrus)rullerne blev opbevaret«.

Også for botanikukyndige
{lsquo}Bibelens planteverden' er en blanding af botanisk sagkundskab, formidlet så selv en læser, der ikke er synderlig botanisk kyndig kan læse med, og så er den kulturhistorie, så det basker.

Den udkom første gang i 1974 med titlen {lsquo}Bibelens planter', men da der både er udkommet en ny Bibel-oversættelse og er indhøstet ny viden om plantenavne samt gjort nye arkæologiske fund, har en gennemgående revision været nødvendig.

Og det kan man glæde sig over, for bogen er som flertallet af bøger fra forlaget Rhodos kønt tilrettelagt, og den nedlagte viden er stor og formidlet sådan, at selv en botanikukyndig kan være med.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce