Først faldt ordene, så blev de til et citat, og så opstod drømmen om selv at bruge det, men hvornår har man rent faktisk brug for en taxa til at forfølge en bil, hvem sidder egentlig i den bil, og vil chaufføren overhovedet kunne forstå engelsk? Citater er en svøbe. Ikke mindst i vor tid, hvor udbuddet er enormt og den tankevækkende dannelse, der eksisterer i det gode bonmot, for længst er løbet over ende af replikker og udråb fra Hollywoods filmkatalog. Arnold Schwarzenegger har vundet over Shakespeare, og selskabets selvfede cineast vil til enhver tid insistere på, at der er mere gods i en replik fra 'Predator' eller 'Die Hard' end i noget, ham der Sokrates måtte have sagt. Hermed ikke være sagt, at der ikke bør være plads til citater fra film og filmfolk, herunder skuespillere, i en citatbog. Selvfølgelig må der det, og det er der da også i 'Aschehougs store citatbog', der udmærker sig ved trods alt at oplyse fødsels- og dødsår og metier for de citerede. Det er der lignende værker, som ikke gør.
'Taxi, follow that car'
Lyt til artiklen
