En talebankriger erklærede sejrssikkert over for et vestligt kamerahold under krigen i Afghanistan i vinteren 2002, at de amerikanske soldater måske kunne vinde de første slag, men den afgørende kamp ville de tabe: »De tror på Pepsi Cola, vi tror på Allah!«. Indholdet af den boblende læskedrik er som bekendt hurtigt skyllet ned, hvorimod profetens guddommelige diktater er en evigt rindende kilde. Med til dette opgør mellem det forgængelige og det bestandige hører også forestillingen om en afgrundsdyb forskel i synet på begreber som ære og offervilje. Den, der hinsides frygt, smilende og oprømt over missionens storhed, vover at gå i døden for sin tro og sin sag, vil slutteligt sejre. Graden af hensynsløshed vil afgøre, hvilke kræfter der skal få indflydelse på verdens gang og i sidste ende bestemme historiens udvikling. Se, således tænker en determinist, og en sådan er åbenbart Lee Harris, en uafhængig amerikansk idehistoriker, som siges at være en af de intellektuelle stemmer, som Det Hvide Hus i ny og næ lægger øre til.
Rom i går. Washington for altid
Lyt til artiklen
