I anledning af 200-året for Immanuel Kants død 12. februar har Det Lille Forlag givet os et af den store tyske filosofs allervigtigste små værker i en forbilledlig smuk oversættelse ved Claus Asbjørn Andersen. Det drejer sig om et af Kants sidste arbejder, på dansk kortfattet kaldt 'Metafysikkens fremskridt'. Kant arbejdede på det fra 1791 og til sin død i 1804, hvor det ufuldendte manuskript blev besørget i trykken. Værket fuldbringer på én og samme tid oplysningstidens fremskridtsprojekt og sætter grænserne for dets sejrsgang. Kant viser definitivt, at der ikke gives noget bevis for Guds eksistens, menneskets frihed og sjælens udødelighed. Forskning og videnskab har ubegrænset frihed. Forestillingen om Gud er en anskuelse, en tro, en antagelse, men den bygger ikke som fysikken på sanseindtryk. Den er en ren idé, men ikke en fiks. Det, der er på spil i denne afhandling, er oplysningens hovedprojekt, menneskets myndiggørelse og uafviselige ansvar. Det forudsætter nemlig et brud med den fornuft, der ellers er oplysningens grundsten. Fornuften må aldrig begrænse menneskets skabende frihed og dets moralske ansvar.
På Kant med oplysningen
Lyt til artiklen
