Det er nærmest umuligt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge uden at blive bombarderet af alt fra muzak til trafikstøj. Bor man ikke alene, kan det såmænd være vanskeligt nok at få ørenlyd derhjemme. Alligevel er vi opdraget til, at vi lever i en kultur, der først og fremmest er visuel. Folkeskolen har lært os at forstå skrift og analysere billeder. Ikke at forholde os til de lyde, der omgiver os. Det er derfor tiltrængt, at nogen tager fat på den lydkultur, der er en væsentlig og uomgængelig del af vores hverdag. Hvordan bruger vi stemmen? Hvordan bruger vi ørerne? Hvad er forholdet mellem stemme og identitet? Hvorfor er vi så fascinerede af den syngende stemme - og hvad er for eksempel, helt konkret, forskellen mellem popsangeren Lars H.U.G. og nationaltenoren Aksel Schiøtz? Musikforskeren Ansa Lønstrup tager fat på disse spørgsmål, idet hun refererer til tænkere fra Løgstrup til Barthes. Meget skønt ender sammenligningen af H.U.G. og Schiøtz med, at de to sangere får etiketterne 'hysterisk tenor' og 'lyrisk tenor' hæftet på sig. Og Lønstrup har ret, når hun påpeger, at vi i dag ikke lytter, men taler. Tale er magtdemonstration.
Stemme og øre - lyd og billede
Lyt til artiklen
