Det er endelig blevet muligt at købe udenlandsk kvalitetsøl i danske supermarkeder - endog til rimelige priser. Det er et ubetinget gode. Der er et overskueligt udvalg, man hurtigt lærer at kende. I ølafdelingen er det nemt at træffe et informeret valg. Men går man som almindelig kunde over i vinafdelingen, vil man med garanti ikke have den samme sikre fornemmelse af at kunne træffe et godt valg. Selv med et rimeligt kendskab til regioner og druetyper er det højst usandsynligt, at man har smagt ret mange af vinene i et typisk supermarked. Det betyder, at vinen bliver taget ned af hylden med en fornemmelse af, at den ved siden af måske er et bedre køb. Der er større sandsynlighed for, at man tvivler på sit valg af vin end sit valg af øl. Socialpsykolog professor Barry Schwartz beskriver i sin nye bog 'The Paradox of Choice' de psykiske mekanismer, der ligger bag valg og velvære. At købe ind er ikke længere en fornøjelse for almindelige lønarbejdere, men en byrde, skriver han. Det er handlingslammende at stå over for 285 forskellige typer småkager. I dag har et gennemsnitligt amerikansk supermarked 30.000 forskellige varer på sine hylder. Hvert år skiftes 20.000 af dem ud og kommer aldrig igen.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























