At skrive og at rejse var de to poler, hvorom H.C. Andersens liv drejede sig. Danmark berejste han på kryds og tværs, og han besøgte som en på engang både skattet og besværlig gæst en række danske herregårde. Lægger man hans herregårdsbesøg sammen, kommer man til det resultat, at han i alt tilbragte fem år af sit liv som herregårdsgæst. På rejser i udlandet tilbragte han sammenlagt cirka ni år. Og hvor han end var, skrev han, og foruden sine værker skrev han breve. I tidens løb er en lang række af H.C. Andersens breve blevet udgivet, og egentlig troede anmelderen, at nu kunne der ikke være flere uudgivne tilbage, men det har der vist sig at være, nemlig en række breve som H.C. Andersen skrev til en tysk beundrerinde, Lina von Eisendecher. Det var ikke ham, der begyndte, det var hende. Lina, en velbegavet, velbelæst, ung tysk kvinde var gift med en velstående embedsmand i Oldenburg ved Bremen. Hun elskede H.C. Andersens værker, og en dag tog hun mod til sig og skrev et langt brev til ham om denne beundring. Og det kunne Andersen ikke stå for. Han svarede meget venligt igen, hun skrev atter, og på den måde blev det til ikke kun en brevveksling, men også til et venskab, der holdt en årrække, men som til sidst fadede ud, indtil den dag brevene - fra ham - hørte op.
Fanbreve
Lyt til artiklen
