Vietnam har haft plads i danskernes bevidsthed i snart et halvt århundrede. Først som offer for beskidt fransk kolonialisme, derefter som krigsskueplads for en ikke mindre beskidt amerikansk nyimperialisme og siden som en mere tvetydig størrelse, der både insisterede på egen nationalistisk selvværd, men som også blev set af sine naboer som lakaj for sovjetiske magtinteresser i sidste fase af den kolde krig. Da denne krig blev afviklet, og sovjetimperiet røg på historiens losseplads, blev Vietnam et temmelig anonymt medlem af et diffust sydøstasiatisk fællesskab. En socialistisk anakronisme blandt kapitalistiske og autoritære drager og tigre. Omvæltningerne har været svære at håndtere for det vietnamesiske lederskab, som trak rundt med ideologisk arvegods fra Moskva. Da tavlen blev visket ren for en halv snes år siden, kunne vestlige lande, inklusive den gamle krigsmodstander USA, vende tilbage til Vietnam, ofte med store penge til både forretninger og bistand. Horder af turister er fulgt efter, og landet er i dag et særdeles attraktivt rejsemål. Dollar, yen og euro har erobret det land, hvor store militærmaskiner måtte give op.
Den vietnamesiske fascination
Lyt til artiklen
