0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er simpelthen enkelt

Indføring i simplicitybevægelsen blander kødfulde budskaber med glamourøs overflade.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede et år efter antologien 'Den nye familie' om nutidens familietrængsler er Gitte Jørgensen bogaktuel med antologien 'Simple-living.dk' om veje til mere enkle livsformer.

Der er tale om en bred introduktion til den verdensomspændende simplicity-bevægelse, hvis evidente budskaber, bogens beskrivelser af de vestlige samfund ikke levner tvivl om: Skru ned for indkøbsalkoholismen, prioriter din tid frem for at blæse af sted på automatpilot, skab lys og luft omkring dig, ryd op i dit hoved og i dit hjem, og tænk for pokker på din næste!

Der er nemlig grænser for, hvor store globale skævheder massekonsumrelaterede miljøbelastninger og stressplagede mennesker vi kan leve med, mener forfatteren - helt i tråd med simplicity-bevægelsens argumentation for at vælge mere enkle livsformer.


Antologien udmærker sig ved ikke kun at cirkulere i de hellige ideologiske haller, men også at rådgive på et jordnært og brugbart niveau, blandt andet med gode henvisninger til litteratur og internetlink.

Og mens Gitte Jørgensen tager sig af den mere overordnede indføring i tankegangen bag fænomenet, dets historik, koryfæer, strategier og budskaber, introducerer de øvrige bidragydere (hvoraf flere er gengangere fra familielivsantologien) til konkrete områder, hvor lidt simplicity-tænkning vil være relevant.

Lad mig nævne kærlighedslivet, boligindretningen, kropsforståelsen, forbruget og seksualiteten. Bogen favner altså bredt med muligheder for at omlægge på et enkelt livsområde eller at tage hele menageriet på én gang.

Bag ved bogens samfundskritik tegner sig en velvoksen politisk desillusion - en gennemgribende mistillid til det politiske systems evner - men en mistillid, der heldigvis er milevidt fra paralysen.

Og måske ligger det mere til denne historiens mest individualiserede generation at gribe i egen barm og selv tage affære, frem for at stille de politiske institutioner til regnskab og afkræve dem initiativer:

»Du må selv gøre noget«. »Start med dig selv, så spreder det sig som ringe i vandet«. »Ændringer i det små kan blive til store transformationer«, siger forfatterne, for » simple living« er også » mindful living«.


Man skal høre til den tykhudede type, hvis man skal undgå at blive ramt af bogens analyser og overvejelser, endsige holde den selvrefleksion stangen, der trænger sig på undervejs.

Og når nu der synes at være bid i en strategi som simple living, og man som læser er på nippet til at springe ud i en omlægning af familiehusholdningen, ærgrer det ekstra meget, at bogens substantielle budskaber flere steder balancerer faretruende på kanten af glamourøs overflade, fordi damerne ikke har kunnet nære sig med damebladsstilen.

Hvilket formål tjener dog de hyperæstetiserede forfatterportrætter på bogomslaget? Og hvorfor hulen skal vi trækkes med informationer om, at en af simplicity-bevægelsens store profiler, Linda Breen, »har skulderlangt mørkt hår og midterskilning og med noget ungpigeagtigt over sig«? Eller at Cecile Andrews »ligner en lidt overvægtig amerikansk husmor«, samt at hendes mand ikke bare skriver om, men også kender Bill Gates.

Og hvorfor er det så væsentligt for Kirsten Stendevad endnu en gang at eksotisere sit nu tidligere liv på Manhattan og beskrive sig selv som 'alt i en kiks'-kvinden, der i øvrigt har »mødt en masse kendte mennesker«, og nu bor i en »dyr villalejlighed på Frederiksberg«?


I et forsvar for simple living er det indlysende rigtigt at forholde sig kritisk til egne privilegier. Måske har det faktisk været forfatternes intention, men trangen til at iscenesætte sig selv som privilegerede middelklassekvinder, tankevækkende identisk med de idealkvindebeskrivelser, damebladene er fyldt af, synes at have overtag for flere af forfatterne, hvilket ganske enkelt eliminerer det selvkritiske element.

En kedelig effekt af det momentvise damebladsgreb er endvidere, at det skaber distance mellem læseren og bogens budskaber og, som noget helt fatalt, truer med at gøre forfatternes intentioner utroværdige: Mener de projektet for alvor, eller er der bare tale om endnu en chance for at brande sig selv i medierne? Forhåbentlig er der tale om det første.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce