Helligbrøde. Sådan har mange kommunister - og for den sags skyld også nazister - formentlig tænkt om den ikkeangrebspagt, som Tyskland og Sovjetunionen indgik i august 1939. De ideologiske dødsfjender gav håndslag på ikke at gå i krig mod hinanden, delte Polen i to og overlod Baltikum, Finland og Bessarabien til Den Røde Hær. For de menige kommunister, der siden midten af 1930'erne havde haft kampen imod den 'fascistiske aggressor' som omdrejningspunkt, var der ikke andet at gøre end at rette ind efter Moskvas direktiver og for en stund lægge de velkendte paroler på køl. I stedet blev de instrueret om, at den virkelige fare for verdensfreden var de 'imperialistiske krigsopviglere', Storbritannien og Frankrig. Det pinagtige lavpunkt i den kommunistiske selvforståelse fra aftalens indgåelse til det tyske angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 er emnet for historikeren Jørgen Laustsens bog 'Mellem hammer, segl og hagekors'.
De uhellige helte
Lyt til artiklen
