Psykopati var oprindeligt en psykiatrisk diagnose, der blev brugt om personer, som optræder hensynsløst, koldt og beregnende over for andre. Men psykopati er også blevet et skældsord og er netop derfor gledet ud af den psykiatriske diagnoseliste. I stedet er dyssocial personlighedsforstyrrelse blevet den officielle diagnose for de personer - typisk mænd - der umiddelbart kan være charmerende og karismatiske, men som i bund og grund er egoistiske, uempatiske og derfor farlige for deres omgivelser. Psykopatibegrebet er dog ved at vinde indpas i psykiatrien igen, og dette hænger måske sammen med, at psykiatrien nok ser disse mennesker som psykisk syge, men også i deres handlinger og adfærd onde og moralsk forkastelige. Når de sidstnævnte træk træder i forgrunden, som f.eks. hos seriemorderen eller den sadistiske voldtægtsmand, kan det være svært at bruge en værdineutral diagnose som dyssocial personlighedsforstyrrelse - så hellere tale direkte om tingene og bruge ordet psykopati med de konnotationer, som begrebet rummer. Psykopater eller mennesker med en dyssocial personlighedsforstyrrelse findes i fængslerne og i marginale subkulturer, men også i høje positioner i vores samfund. Den hensynsløse politiker eller forretningsmand, den voldelige ægtemand eller den samvittighedsløse her-og-nu-orienterede, egoistiske person, som vi alle kender til, rummer i større eller mindre grad psykopatiske træk. Nogle formår at holde sig inden for lovens rammer og forvalter dermed deres forstyrrelse på en samfundsmæssigt accepteret måde, mens andre falder igennem og måske ligefrem bliver dømt for lovovertrædelser.