I en tid, hvor medierne ikke kan få nok af private betroelser fra kendte og ukendte, og ens grænser for pinlighed kontinuerligt overskrides, slår det en, hvor sober bogen 'Homo' virker. Og det trods den er fuld af de mest personlige oplysninger og refleksioner. 12 mænd og kvinder fortæller om, hvordan det var at finde ud af, at de var til deres eget køn, og om hvordan de har taklet den tilværelse, der er fulgt med. Det giver mildest talt nogle dybe indblik i intimsfæren. Men det, der slår en allerede tidligt i læsningen af livsberetningerne, er, at det hele handler om menneskelig udvikling og i virkeligheden ikke så meget om seksualitet. Den røde tråd i alle historierne, der med hensyn til tid og sted er så forskellige, som de være kan, er, at her har vi mennesker, der er blevet tvunget til at tænke over, hvem de er, og hvad de vil med sig selv og andre, meget tidligt i deres livsforløb. Det er ikke en sygdom, en fyring, en frustreret midtvejskrise, der har vækket dem. Det har en ofte tidlig erkendelse af, at de ikke er som andre ... og hvem er de så? Det giver nogle meget spændende tanker om det at søge en identitet, som man kan holde ud at leve med. Det vi jo alle gør, mere eller mindre bevidst.
Om at være sin egen
Lyt til artiklen
