Den afdøde russiske romanteoretiker med mere Mikhail Bachtin er og vedbliver med at være her og der og alle vegne. Senest er der kommet en buket af eksempler på state of the art inden for den danske afdeling af Bachtinforskningen. Den hedder 'Smuthuller' og er først forsynet med en indledning, der giver et meget detaljeret rids over receptionshistorien på dansk grund, og dernæst fire store sektioner, der i logisk rækkefølge tager sig af den litterære, den sproglige, den filosofiske og den kulturelle dimension i Bachtins værk, altså lader ringene brede sig fra roman til kultur. I første del skriver Jørgen Bruhn kyndigt og vidende om Bachtins stilbegreb, og Gemzøe godt om tid og rum hos Bachtin; i anden del findes en glimrende sag af Nina Møller Andersen om Bachtin som sproghandlingsteoretiker (her skal læsere af Searle og Austin spidse ører), i tredje del har Galin Tihanov en rent ud brillant artikel om forholdet mellem tidlige Lukacs og Bachtin, mens Jan Lundquist i fjerde sektion opdaterer den gamle russer ved at bruge ham i analysen af Madonnas 'Sex'. Alt i alt er værket et stimulerende vidnesbyrd om den hjemlige Bachtinforsknings høje kvalitet og store spændvidde, fuld af fascinerende smuthuller igennem Bachtins rige værk.
Bachtiniana
Lyt til artiklen
