Hvad er det egentlig med den oplysning og dens 'projekt'? Vi er helt tilbage i 1700-tallet, og alligevel bringer den fortsat lidenskaberne i kog. Selv de så ildelugtende kulturradikale er jo at betragte som børn af oplysningen, så den må da have været slem. Lidt mere seriøst er 1700-tallet i eftertiden ofte søgt fastholdt som den periode, oplysningstiden, hvor forstand og fornuft holdt følelserne i et stramt greb. Som sådan stod perioden til hug blandt den hastigt efterfølgende romantiks følsomme sjæle. Heroverfor er det Thomas Bredsdorffs hovedærinde i sin seneste bog 'Den brogede oplysning' at opbløde, hvad han ser som en falsk modsætning. Det viser hans undertitel klart: 'Om følelsernes fornuft og fornuftens følelse' ... Her skal ikke splittes, men samles. Det synes i det hele taget at være ledetråden i Bredsdorffs store og meget fortjenstfulde arbejde. Få indslag i europæisk idé- og åndshistorie har ellers i de senere år været omgivet af større tummel og massiv afvisning end netop oplysningsprojektet.
Om følelsernes fornuft
Lyt til artiklen
