Karl Christian Lammers er en af de danske historikere, som har størst indsigt i det nazistiske Tyskland. Det kommer til udtryk i hans nyeste bog, uden tvivl den hidtil mest indgående diskussion på dansk af årsagerne til det civilisatoriske sammenbrud, som nazismen var udtryk for. Det er en detaljeret skildring, der introducerer synspunkter og indsigter fra den nyeste internationale forskning. Lammers beskæftiger sig ikke kun med det konkrete forløb. Han fokuserer også på nazismen som erindring, og hvordan den har påvirket tysk identitet. I Londonerklæringen af 8. august 1945 fastslog de allierede, at tyskerne gennem deres opbakning til Hitler og nazismen var kollektivt medansvarlige for krigen og regimets forbrydelser. Erklæringen var det ideologiske grundlag for krigsforbryderprocessen i Nürnberg, men mange, ikke mindst tyske historikere, fandt, at påstanden om nationens kollektive skyld var en forenkling af et kompliceret forløb. I stedet fremhævedes diktaturets væsen; befolkningen var på én gang truet og forført til at acceptere regimets ugerninger. Tyskerne var i virkeligheden nazismens første ofre. Dertil kom troen på økonomiske og sociale årsagsforklaringer; i nogle fremstillinger fremstod nazismen nærmest som en uundgåelig konsekvens af den store verdenskrise.
Tyskerne og racekrigen
Lyt til artiklen
