0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hydra uden hoved

Begavet, berømt, men ultimativt uforløst forsøg på et kommunistisk manifest for det 21. århundrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At skulle anmelde en bog som 'Imperiet' er lidt som at være jurymedlem i O.J. Simpson-sagen. Man forventes at vurdere sagen helt uden forudfattede meninger, men med en bog der gennem tre år har været diskuteret vidt og bredt i de internationale medier, er det ikke så let endda.

Ligesom Naomi Kleins 'No Logo' har antiglobaliseringsbevægelsen, lige siden Michael Hardt og Antonio Negris 'Imperiet' udkom på engelsk for tre år siden, taget den til sig som et nærmest sakralt skrift. Og ligesom Klein - men på en meget anderledes og betydeligt vanskeligere tilgængelig måde - rammer Hardt og Negri tidsånden ualmindeligt rent.

For det første taler selve kombinationen af den elegante og meget nydelige amerikanske litteraturforsker Michael Hardt og den vilde italienske filosof Antonio Negri - der for at sætte prikken over i'et for tiden afsoner en længere fængselsdom for terrorisme - i den grad til enhver desillusioneret postmodernist med drømme om en bedre verden.

For det andet er bogens grundlæggende fusionstankegang, hvor litteraturteorier, klassisk filosofi og moderne politiske fænomener går op i en højere enhed, helt i tråd med den tværfaglige tilgang, der går sin sejrsgang på universiteterne verden over.

Uanset hvad man så i øvrigt måtte mene om den, er der med andre ord tale om en interessant bog, og allerede derfor skal Informations Forlag have ros for at have gjort den tilgængelig for et dansk publikum.


Men hvad er det så, d'herrer Hardt og Negri bruger knap 500 tætskrevne sider på?

Grundlæggende tre ting.

De starter med en analyse af det internationale økonomiske system i en globaliseret verden. Det er det 'Imperium', som titlen hentyder til.

Men modsat mange andre venstreorienterede tænkere mener de to forfattere på forfriskende vis ikke, at det er et skummelt amerikansk plot til at kolonisere verden ad bagvejen med. Tværtimod. I Hardt og Negris version er Imperiet større end noget enkelt land. Det er et monster uden hoved, og ingen og intet er stor nok til at styre det.

Modsat i Rusland før revolutionen er der derfor, som de skriver, »ikke noget Vinterpalads«, og dermed ikke noget konkret sted at sætte angrebet ind for dem, der vil forandre systemet.

Osama bin Laden og hans kumpaner kan flyve lige så mange flyvemaskiner ind i lige så mange skyskrabere, som de orker eller kan slippe af sted med. Det vil ikke i sig selv ændre verden eller undergrave det allestedsnærværende 'Imperium'.


Men er alt så tabt og verden dømt til i al evighed at trælle under fjerne multinationale koncerner, der som slanger trives i det nye, ansigtsløse imperium? Nej, ikke hvis det står til forfatterne, og de to sidste dele af bogen er viet til at forklare, hvorfor alt alligevel kan og bør ende godt.

Det proletariat, som gamle Marx satte sin lid til, er nemlig blevet forvandlet til en ny og potentielt mere magtfuld samling vidensarbejdere, der går på tværs af lande, klasser og brancher. Og det, sammen med de øvrige karakteristika ved den globaliserede verdensøkonomi, rummer kimen til at forandre og på længere sigt undergrave og ødelægge imperiet.

Og hvad så, må man spørge? Hvordan skal verden så se ud, hvad er det, som skal afløse det onde, onde Imperium? Tja, det er noget med lighed og solidaritet, så meget er klart, og leder man efter forbilleder, anbefales blandt andre Frans af Assisi og Charlie Chaplin. Men hvordan sådan en postglobaliseret verden egentlig skal se ud forbliver efter denne læsers opfattelse almindeligt uklart.

Der er ikke noget proletariatets diktatur, og mange tak for det, men i fravær af mere præcise dessiner om grundplanen for fremtidens samfund ligner det hele lovlig meget luftkasteller. Uanset hvor begavet og belæst de bliver præsenteret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce