Guldalderen var mangetydig. Samfundet var både ufattelig brutalt og komisk sentimentalt. Styreformen stift enevældig og uendeligt lydhør. Men omkring år 1800 skabte epoken en tidslomme af frihed. Og selv om tidslommen kun holdt 25 år og mest var for overklassens kvinder, har Maria Helleberg sat sig for at beskrive den. Hun tager fat på tre franske kvinder, der samtidig er forbilleder og formødre - og så ni danske kvinder. Maria Hellebergs styrke er en ligefrem, hvis ikke uhæmmet appetit på at æde sig ind på livet af de historiske personer. Duer de overhovedet som identifikationsfigurer? Kan vi bruge dem til noget i dag? For eksempel er Madame de Staël både »støjende, ugenert, egoistisk og alt for sær til at blive et forbillede. Men alligevel ser det ud som om alle kvinderne i denne bog stjal fra hende, lærte af hende, efterlignede hende«. Så de Stäel er altså usympatisk, men nyttig. Og sådan går det ofte, for eksempel hører vi om den danske Julie Schimmelmann-Rewentlow, at hun er en religiøs sværmer i rullestol (både tuberkulose og cancer lænkede hende til stolen). Men i opsamlingen på Julie står der også, at hun tjener godt som identifikationsfigur for stilfærdige, hæmmede piger. Der er ikke kun en model for identifikation hos Helleberg, der er flere. Hos hende er det lige så godt at identificere sig ud fra mod og idealer, som mindreværdskomplekser.
Tidslomme af frihed
Lyt til artiklen
