Det var Platon, der i 'Staten' fik det lyse indfald, at man skulle give magten til dem, som allermindst kunne tænke sig den, nemlig filosofferne. Dermed gav han det for ham at se fortrinligste bud på en løsning af problemet med, hvem der skulle regere i hans idealsamfund, samtidig med at han demonstrerede en gammelkendt strategi for, hvordan man opnår indflydelse, nemlig ved at lade, som om man egentlig ikke ønsker den. Det gør filosofferne nu nok alligevel, når det kommer til stykket, og igennem de seneste 10-15 år har de også fået det i stigende grad i Danmark. Der er det nemlig blevet mere almindeligt at tage universitetsansatte filosoffer med på råd i forbindelse med lovgivningsarbejde inden for prekære emner som reagensglasbørn, genterapi og aktiv dødshjælp. Bioetik er fællesbetegnelsen for disse spørgsmål, og til at hjælpe med at besvare dem har man fra 1992-1997 kunnet trække på den såkaldte Bioetiske Forskningsgruppe under ledelse af professor Peter Sandøe fra Landbohøjskolen. Efter 1997 har den heddet Forskningsgruppe for Etik og Politisk Filosofi og haft til huse ved Københavns Universitet.
Opgør mellem eksperter
Lyt til artiklen
