Selv hvis John Lockes klassiske forsvar for religiøs tolerance en dag skulle skrives i glemmebogen, vil den dog til evig tid huskes for én sætning, der i sig samler alt, hvad vi ved om folkestyrets absolutte grundvilkår. Den lyder i min oversættelse således: »Love skal ikke drage omsorg for, at meninger er sande, men for samfundets ve og vel og for enhver borgers gods og liv. Og sådan må det være. For sandheden skulle nok klare sig, om den engang fik lov at skøtte sig selv. Den får ikke ofte, og vil næppe nogensinde, frygter jeg, få megen hjælp fra magtens mænd, af hvem den kun sjældent kendes og endnu sjældnere bydes velkommen. Den læres ikke af love, og den har heller ingen brug for magt for at sikre sig adgang til menneskers sind«. Locke tilføjer, at hvis sandheden ikke finder vej til forstanden ved egen hjælp, svækkes den i direkte takt med den vold, der skal anvendes for at komme den til undsætning. Men disse ord er ikke det eneste, der imponerer i denne pamflet på et halvt hundrede sider, skrevet i hollandsk eksil i 1686 og udgivet samtidig med den »glorværdige revolution« i 1689, da parlamentet vandt en verdenshistorisk sejr i England. Locke var denne revolutions vigtigste tænker, hvad ikke mindst hans 'Brev om tolerance' bevidner.
Sandheden behøver ingen hjælp
Lyt til artiklen
