Skandalen efter Sydafrikas mirakel

Lyt til artiklen

Mange danskere med interesse i Sydafrikas udvikling vil huske journalisten Allister Sparks bog 'I morgen er et andet land' - der udkom på dansk i 1998 - som en af de mest fremragende fremstillinger af landets omstigning til demokrati efter løsladelsen af Nelson Mandela. Nu er Sparks på banen igen med 'Beyond the Miracle' - en nutidshistorie om de ni år siden Mandelas magtovertagelse i 1994. Det er fascinerende læsning, også for folk, der som undertegnede troede, de havde fulgt udviklingen rimeligt nøje. Tag f.eks. med Sparks ud i virkeligheden, hvor han blandt andet beskriver et forstadskvarters omstigning fra hvid paranoia til et multietnisk samfund. Her leves omstillingen i det ny Sydafrika i alle dets brogede detaljer. Blandt bogens mere overordnede kapitler er historien om ANC's dramatiske omstilling fra en socialistisk bevægelse med ønsker om nationaliseringer til et regeringsparti baseret på markedsøkonomi og privatiseringer. Sparks gør undervejs opmærksom på et af apartheidsamfundets mange paradokser. Mens styret i Pretoria havde travlt med at fordømme Mandelas ANC som kommunismens forlængede arm, opbyggede regeringen samtidig en økonomi med det største antal statsejede virksomheder i verden, kun overgået af Sovjetunionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her