Historien er død, og historien er levende. Historien er alt det fortidige, som vi kan erkende forskelligt fra dag til dag med vore samtidsøjne.
Historien kan ikke skildres objektivt, men det ville alligevel være forkert at sige, at historien kan skrives præcis som man vil - og så videre, og så videre (som der er nogle mennesker, der siger så sødt!)
Hvis danmarkshistorien var en skildring af den danske overmyndigheds og overklasses historie, ville indgangsvinklen være for snæver. Metoden er blevet brugt gennem århundreder. Hvis den kun bestod af en beretning om folkets vilkår, ville det være for enkelt - metoden trængte sent igennem i vores eget århundrede.
Med andre ord: der er frit slag - inden for visse grænser, som sættes af forskerens metode og kvalitet og format og interesse - og af hans subjektive forestilling om, hvordan det, han vil skildre, var.
Men hvad nu, hvis forskeren vælger at bringe citater fra samtiden? Hvis Peder Willemoes fremstod i sin samtids tekster, hvis Georg Brandes var selvtalende, hvis runestenenes inskriptioner blev bragt, hvis statsminister Krags tale fra den dag, da Danmark havde stemt sig ind i EF, blev bragt - uden kommentarer?
Det var sådan, jeg forestillede mig, at Kåre Bluitgens 2.000 siders værk i fire solide bind om Danmark, 'Odins hvisken', var fremstillet.
Aldrig mere er lige nu
Lyt til artiklen
