Storken er kommet

Lyt til artiklen

Jeg er heldig! I min barndoms landsby var der fem storkereder. Vi så storke hver eneste dag. De var lige så selvfølgelige som gråspurvene og svalerne. Det bedste var, når de løb hen over marken, huggede næbbet i jorden og dukkede op med en af de muldvarpe, som min far bekæmpede med næb og klør og saks og spade. Det er et halvt århundrede siden, og dén periode har været fatal for storken i Danmark. Den er simpelthen væk. Storken er forsvundet som dansk ynglefugl, hvilket er en ornitologisk tragedie. At den nok mest elskede af alle vore fugle ikke er hos os mere. Svanen og ørnen har også været på vej ud, men er vendt tilbage. Storken er tilsyneladende færdig i Danmark, og det begrædes dybt af alle - også af Hans Skov, der har skrevet den ultimative bog om storken, for han er vores storkemand nr. ét. Han ved alt, hvad der er værd at vide, om den store, hvide fugl med det røde næb. Han er arkæolog, men har brugt det meste af sit liv på storken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her