'Galskabens historie i den klassiske periode' er - som titlen antyder - et forsøg på at skitsere, hvordan den vestlige kultur har opfattet og håndteret galskab, primært i perioden fra 1600 til 1800-tallet. Samtidig er det også langt mere og langt mere interessant end blot en historieskrivning, vi er vidne til i 'Galskabens historie'. Foucault forsøger at skitsere - og kritisere - væsentlige elementer i grundlaget for den moderne vestlige kultur, som den kommer til udtryk i forståelsen og behandlingen af galskaben. Ethvert samfund afgrænser og definerer sig selv i modsætning til noget andet. Ethvert samfund afgrænser sin identitet ved både at markere, hvad det er, og hvad det ikke er. Hvis man overvejer, hvad der er de centrale kendetegn ved den vestlige kultur, er det iøjnefaldende, at den blandt andet bygger på en stærk tiltro til den menneskelige fornuft og rationalitet. I forlængelse af dette beskriver Foucault, hvordan den vestlige kultur har stemplet og forsøgt at isolere irrationaliteten og ufornuften ved at udsætte 'de gale' for moralsk indespærring og senere forskellige former for lægelig eller psykologisk behandling.
De gale skabte de normale
Lyt til artiklen
