Per Højholt, der fyldte femoghalvfjerds her i sommer, har i mere end et halvt århundrede udfoldet et forfatterskab, der hører til blandt de allerbedste overhovedet i dansk digtning (synes jeg og mange andre eksperter og smagsdommere). Hans ofte krævende og avancerede værker er ganske enkelt uomgængelige for alle, der læser, skriver eller forsker i poesi. Sidstnævnte gruppe har allerede produceret så mange bøger og artikler, at Højholt må betegnes som en af de mest grundigt udforskede nulevende digtere. Endnu en bog føjer sig nu ind i rækken af Højholtlitteratur: 'Poetens praksis, PERspektiveret', redigeret af Carsten Puggaard. Der er tale om en række artikler, der spænder fra den personlige og anekdotiske hilsen til seriøse forsøg på at fremdrage noget nyt. Vinklen er det visuelle aspekt, og det er særdeles relevant, for Højholt har som få andre herhjemme arbejdet på at gøre den (typo)grafiske side af poesien til et aktivt æstetisk virkemiddel.
Højholt i øjenhøjde
Lyt til artiklen
