Sveriges svære vej til Europa

Lyt til artiklen

Carl Bildt er, ligesom Norges Gro Harlem Brundtland, blandt de nordiske statsministre, der har mere med i bagagen end den mængde politisk tæft, der skal til for at nå sit lands ypperste stilling. Begge er også slået igennem internationalt, og begge så de det som deres nationale hovedopgave og ansvar at få deres lande med ind i det europæiske fællesskab. Bildt klarede det, Brundtland gjorde ikke. Op til den svenske ØMU-afstemning i morgen har Carl Bildt skrevet en fremragende og let læst beretning om, hvordan Sverige under hans ledelse kom med - og hvorfor, ikke mindst. For Bildts bog er også fortællingen om Europas samling efter Anden Verdenskrig i det største og mest ambitiøse fredspolitiske projekt, historien endnu har kunnet fremvise. Bildt blev i 1986 leder af det konservative svenske parti Moderaterna og overtog ved valget i 1991 regeringsmagten efter den socialdemokratiske Ingvar Carlsson. Efter kun tre år som statsminister måtte han i 1994, kort før den svenske folkeafstemning om medlemskab af Den Europæiske Union, give magten tilbage til Carlsson. I slutningen af 1990'erne helligede han sig en mæglerrolle på Balkan, og fra 1999 til 2001 var han FN's generalsekretærs særlige udsending i Kosova og tilstødende konfliktområder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her