Var det en periode fuld af stoffer og sex? Var det et tiår, der betød starten på et friere samfund? Det var nok begge dele og mere til, for der er ikke tvivl om, at 1960'erne ikke bare var en tilfældig samling år. Musik, livsformer, tøj, tøj og tøj symboliserede et brud med tidligere tider. Unge mennesker af begge køn - og lige så forsigtigt dem med et tredje - sprang ud med en egen identitet, fordi de i økonomiske opgangstider fik chancen for at være noget andet end voksenkloner. Designeren Gerald McCann, der var en af de første med en ny tids mandetøj, en slags mod møder godsejeren, husker synet af skuespillerinden Charlotte Rampling på King's Road i Chelsea en varm sommereftermiddag i midten af 1960'erne: »Hun var barfodet og iført en gennemsigtig indisk kjole og gik og spiste kernerne fra blomsten af en solsikke«. Den smukke og smukt iscenesatte Rampling var ikke det eneste, man kunne se den dag på King's Road. Det myldrede med nye boutiques og unge, der gik ind og ud af dem. Ind iført én ting, ud iført en anden. Vittigheden var, at de nogle gange kom ud i hinandens tøj. Der var sådan et kaos i prøverummene, at man ikke altid vidste, hvad det var, man prøvede. Der var også sådant et rod, at mange glemte at betale for det nye tøj. »Det var faktisk butikstyveri, der ruinerede os. Folk gik på indkøb for at stjæle, og der var ikke sådan noget som tyverisikring på tøjet. Der var altid så mange mennesker, at vi ikke kunne kontrollere det. Jeg havde pelsfrakker lænket med kæde og låse til stativer og kom tilbage fra frokost og så, at kæden var blevet klippet over«, husker en anden designer, James Wedge fra Top Gear i bogen 'Boutique - a '60s Cultural Phenomenon'.