Omdannelsen af Danmarks konservative parti til en tro kopi af Venstre, Danmarks liberale parti, synes snart fuldført. Samtidig er 'det ny Venstre' eller 'by-Venstre' måske ikke længere et klassisk liberalt, men snarere et nyliberalt parti. Når vores statsminister, i sin iver efter at erobre og fastholde magten, synes at afsværge hovedparten af de visioner og klare ideologiske udmeldinger, man kan finde i hans ganske interessante bog fra 1993, 'Fra socialstat til minimalstat', så er det på sin plads at spørge sig selv, hvad der egentlig kendetegner det nyliberale politiske projekt. På et tidspunkt, hvor det politiske liv i store dele af den vestlige verden i stigende grad domineres af nyliberale ideer, skulle man tro, at det var ganske enkelt at finde en solid introduktion til dette tema. Det er imidlertid langtfra tilfældet. Men hos de to tyske nationaløkonomer Herbert Schui og Stephanie Blankenburg kan man komme på en hurtig - og kritisk - rundrejse i det nyliberale univers.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























