De forræderiske liberale

Lyt til artiklen

Set fra denne side af Atlanten er det næsten uforståeligt. Hvem er de amerikanere, der stemmer på George W. Bush, og hvorfor i alverden gør de det? Man bliver ikke meget klogere ved at tage til europæernes foretrukne amerikanske destinationer langs kysten, for i byer som New York, San Francisco og Boston, er flertallet af de mennesker, man møder, næsten lige så forfærdede over deres præsident, som vi andre er. En måde at komme nærmere en forståelse af den amerikanske højredrejning er naturligvis at tage direkte til 'mørkets hjerte', til Bushland inde midt i USA, hvorfra folk som Michael Moore på underholdende vis kan rapportere om forrykte forhold, og danskere som radiojournalisten Egon Clausen bekymres over den kristne fundamentalisme. Men selv det er ikke give hele forklaringen, for der er jo en grund til, at folk i bibelbæltet og omegn tænker, som de gør, og for virkelig at fatte omfanget af, hvad der forgår i USA, og hvorfor George W. Bush er en helt for mange amerikanere, er der ingen vej uden om. Man må selv prøve at læse, hvordan de konservative kræfter tænker, ser verden og videreformidler den til andre. Til det formål er den ærkekonservative amerikanske journalist og forfatter Mona Charens seneste bog 'Useful Idiots', om hvordan venstrefløjen konsekvent har taget fejl og skadet USA siden Anden Verdenskrig, i høj grad instruktiv læsning. Mona Charen er ikke voldsomt kendt uden for USA, men hun er bestemt ikke en frøken hvem-som-helst. Hun har været kommentator på CNN, taleskriver for Nancy Reagan og skriver nu politiske og sociokulturelle klummer som trykkes i over 200 amerikanske aviser, og læses af millioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her