Dette er ikke nogen tung og akademisk bog om Rossini. Det er fortællingen om Rossinis liv. På det vilkår har Gaia Servadio præsteret en kærlig beretning om den italienske komponist, der med udgangspunkt i trange kår opnåede en rigdom og popularitet som ingen anden europæisk komponist i første halvdel af 1800-tallet. Selv Napoleon III tilgav uden videre, at Rossini modtog ham i badekåbe. »Os regenter indbyrdes betyder den slags ikke noget!«, mente den franske kejser. Rossini var kongen af italiensk opera, før nogen kendte noget til Verdi. Han fik ry for at være det dovne geni, der kun var optaget af god mad. Og som var ekstremt hurtig til at komponere. 'Barberen i Sevilla' skal være skrevet på bare 13 dage! Og han var en ny Mozart, Gioachino Rossini, født mindre end tre måneder efter Mozarts død. Men han var hverken doven eller sorgløs. I de unge år, hvor Rossini kunne skrive en opera på få uger, handlede det om at tjene penge, så han kunne forsørge sine forældre. Faren sad jævnlig i fængsel. Oppe på scenen, sammen med sin udmajede sangermor, fik lille Gioachino musikken i blodet. Selv var han efter eget udsagn kun en hårsbred fra at blive opereret til kastratsanger, for han havde en smuk drengesopran. Senere, da pengene strømmede ind og bukserne måtte lægges ud, fortsatte han med at tilbede sin mama. Måske derfor, mener Gaia Servadio, knyttede den unge, smukke og succesfulde komponist sig ikke til én kvinde, men foretrak et utal af - ofte samtidige - forbindelser.
Den plagede komponist
Lyt til artiklen
