Erik Bork har løftet dyner i den danske seksualitetskultur for at tegne et billede af danskernes aktuelle præferencer. Motivet til bogen grunder sig på lysternes knopskydning og - må man medgive ham - deres indiskutable forandringstendenser. For familien Danmarks seksualliv er i disse år kendetegnet ved en enorm omlejring, der til fuldstændighed overskrider det heteronormative manuskript, vi pligtskyldigt har bollet efter i snart 400 år. De nye aktiviteter inkluderer cybervirtuel sex, voyeuristisk webcam-sex, dyresex, købesex, systematiserede udenomsægteskabelige sidespring, gruppesex, fetich, trans og pædofili blot for at nævne et par af de aktuelle varianter. Ligesom Erik Bork må man fascineres over opfindsomheden og de krumspring, mennesker er villige til at foretage i det daglige for at kunne hengive sig til de seksuelle præferencer, der er deres.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























