Hvad i alverden får en tiårig dreng til at vaske hænder fire gange i timen for at undgå hiv-smitte eller en tolvårig pige til at tro, at verden går under, hvis ikke hun tæller antallet af parkerede biler på vej til skole? Antallet af børn og unge med alvorlige tvangslidelser (i fagsproget kaldet OCD, 'obsessive-compulsive disorder') er tilsyneladende i vækst, og i en tværsnitsundersøgelse blandt danske 13-17-årige angav hele fire procent at kende til socialt belastende tvangstanker og/eller -adfærd. I 'Om børn og unge med tvangssymptomer' introducerer Per Hove Thomsen - produktiv professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet - læseren til OCD-begrebet: Med afsæt i Freuds navnkundige Rottemand opridses områdets nyeste forskningsresultater, og forfatteren beskriver systematisk tvangsfænomenernes symptomatologi, diagnostik, hyppighed, årsager, forløb og behandling. Hove Thomsens lille introduktion er både nyttig og informativ, og skønt videnskabeligt forankret er den samtidig så velskrevet, at alle interesserede kan være med. Forfatteren tilhører tydeligvis den yngre generation af biologisk orienterede psykiatere, men betoner fornuftig, at det syge barn altid må forstås i en social kontekst, hvorfor moderne medicinsk behandling kun bør være én af en stribe terapeutiske muligheder. Tvangssymptomer udgør et bredt og vidtfavnende spektrum, og der er lang vej fra neglebidning og småtics til plagsomme tælleritualer og invaliderende vaskemani. Hos Hove Thomsen præsenteres spektrets tunge ende sobert og med mange gode cases. Læg såvel som lærd vil finde nyttig indsigt på de små hundrede sider.