0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terrorens triumf

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sommerferien står for døren, og mange danskere vil vanen tro vælge at lade turen gå til Spanien. Hvis ikke rejsemålet er solkysten eller en af de sydlige kyststrækninger i Malaga-området, kunne det jo tænkes, at valget falder på Baskerlandet.

Og det er ganske forståeligt; Euskal Herria, som Baskerlandet kaldes på baskisk, har nemlig adskilligt at byde på: storslået natur, et fremragende køkken, fantastiske museer, blandt andre Guggenheim i Bilbao, og en række seværdige og velrestaurerede byer. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro, at den i øvrigt ganske velstående delstat var et af mange smukke åndehuller i det fredelige Europa.

Men man ved bedre. Ikke mindst takket været journalist Bjarke Møller, som i dag udsender en stærkt kritisk gennemgang af den baskiske terrororganisation ETA (Euskadi Ta Askatasuna - Baskerland og frihed) og dens militante kamp for en selvstændig baskisk stat.


Billedet af det skønne Baskerland ikke blot krakelerer; det ligger knust i stumper og stykker efter Bjarke Møllers foruroligende beskrivelse af, hvordan volden i form af skudattentater, bombesprængninger, ildspåsættelser, gennemtævninger, kidnapninger og trusler om død og ødelæggelse er en fast bestanddel af dagligdagen for mange af de tre millioner indbyggere i regionen.

Det anslås, at mere end 300 politikere, journalister, dommere og intellektuelle, blandt andre den her i Danmark kendte filosof og forfatter Fernando Savater, må leve under politibeskyttelse. De tør ikke andet af frygt for at blive ofre for en af ETA's mordkommandoer, som med regelmæssige mellemrum slår til mod dem, de betragter som fjender af det baskiske folk.

Enhver, der offentligt kritiserer separatisternes idéer, risikerer at komme i skudlinjen. Bogen viser, hvordan terrorismen hænger sammen i koncentriske cirkler: Først kommer smædekampagnerne og den almindelige chikane af de formastelige, dernæst følger overfald og hærværk, før den endelige dom bliver afsagt og eksekveret, gerne med en bombe gemt under en bil eller to pistolskud i nakken.


Den blodige ironi ved ETA's voldskampagne er, at den også har ramt mange personer, som under Franco sad i fængsel for deres kamp for baskernes frihedsrettigheder. Adskillige af ofrene er baskiske nationalister, hvis fejltrin, set fra ETA's side, har været, at de ikke var villige til at gå langt nok.

Siden ETA's første attentater i 1969, som var rettet imod det francistiske styre, har organisationen været forlenet med en revolutionær romantik. Mange venstreorienterede i andre europæiske lande har solidariseret sig med baskernes kamp imod den undertrykkende spanske centralmagt, men den tid er forbi, som Bjarke Møller bemærker. Baskernes sproglige og kulturelle rettigheder er garanteret af den spanske forfatning, regionen har sit eget politikorps, egne skoler, flag osv.

Baskerne har kort sagt alt på nær total selvstændighed, og eftersom det dårligt kan kaldes noget folkekrav, men er reserveret til en mindre del af befolkningen, betragter separatisterne volden som et nødvendigt arbejdsredskab i deres 'befrielseskrig'.

Paradokset er, at ETA og Batasuna, det baskiske separatistparti, der blev suspenderet af det spanske parlament i fjor, med deres glorificering af den 'patriotiske død' og dyrkelse af en baskisk 'Blut und Boden'-logik ligger tættere op ad Franco end mange af deres modstandere, hvoraf flere er socialister. Separatisterne har ganske vist globaliseringskritik og modstand mod neoliberalismen på deres ideologiske menu, men de disker også op med et sært sammenkog af nationale myter, racisme og blodmystik.


Det ligner desværre skruen uden ende: ETA og deres politiske sympatisører bøjer ikke af over for den spanske regering, uanset om den er borgerlig eller socialistisk. Løsningen, for så vidt den findes, ligger derfor uden for Spaniens grænser, nærmere bestemt i EU.

Kun det europæiske fællesskab har den fornødne politiske symbolværdi og moralske vægt til at udfordre tanken om en etnisk baskisk nationalstat. Som Bjarke Møller skriver: »Europa har ikke plads til et nyt Balkan, hvor etniske nationalister og fanatiske separatister erklærer uafhængighed hen over hovedet på det store mindretal«.

Næste gang vi på avisernes udlandssider kan læse et telegram om, at endnu en ukendt baskisk lokalpolitiker er blevet myrdet, må vi gribe til Bjarke Mølles bog for at forstå baggrunden for dette makabre stykke europæisk virkelighed.

Trods mange sproglige gentagelser og en til tider lovlig let beskrivelse af separatismens tanker - er der for eksempel ideologisk forskel på ETA og Batasuna? - anbefales bogen som et engageret og stærkt vedkommende skrift. Som borgere i det demokratiske EU er det også vores idealer, de strides om i Baskerlandet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu