Indrømmet: Vi kommer et par måneder for sent med denne anmeldelse. Vi havde ikke opdaget, at 'En sten i skoen', pastor Thorkild Grosbølls essay om civilisation og kristendom, var en bog så kontroversiel, at den kunne true ham på kjole og krave og slippe Fanden løs i folkekirken. Bogen udkom i begyndelsen af april, og hverken bispen over Helsingør Stift, kirkeministeren eller Politikens litteraturredaktion havde formentlig gjort noget særligt ud af den, hvis ikke der var kommet et stykke journalistik på tværs: Weekendavisens Pernille Stensgaard lavede for nylig et interview med pastor Grosbøll, og heri fulgte hun den gyldne regel, at man i et interview skal skrive, hvad den interviewede ville have sagt, hvis han havde kunnet sige, hvad han ville sige. Pludselig stod det sort på hvidt, så alle kunne forstå det: »Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende Gud, ikke på en opstandelse eller evigt liv«. Så var Fanden løs. Minister og biskop rykkede ud. Sidstnævnte, Lise-Lotte Rebel, med en øjeblikkelig suspension af den gudløse præst og en ret fantastisk tjenstlig ordre: Hvis ikke pastor Grosbøll i løbet af en uge alligevel begynder at tro på Gud, så er det ud af vagten. Alt i alt et fascinerende sammenspil af journalistik og teologi. Selv CNN har taget sagen op, og Thorkild Grosbøll har da i hvert fald opnået Andy Warhols berømte »15 minutters verdensberømmelse, inden næste levende billede sætter sig til rette i den varme stol«. Citatet er fra 'En sten i skoen', det kommer dér, hvor Grosbøll filosoferer over alle de hjemmelavede guder, der er i omløb, og umiddelbart før han karakteriserer folks barnetro som »Noget uigennemtrængeligt nonsens, der er forblevet uanfægtet af tankevirksomhed siden barneårene«.