0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mere mellem bord og mund

Sult, mæthed, mad og måltider i sociologisk lys.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Du er, hvad du spiser, siger man ofte og antyder dermed en lille, men central sociologisk pointe: at et måltid er andet og mere end en affodring, at mad altid indskriver sig i en social kontekst - fra biografens popcorn og de elskendes østers til anoreksipatienten, som oversætter sin psykiske smerte til et sælsomt sprog af kalorier og fedt.

Skønt ved første øjekast et banalt fysiologisk anliggende er sult, mæthed, mad og måltider således komplekse kulturelle størrelser, og undertiden lønner det sig derfor at distancere eksperternes 'ernæringsmoralisme' og livsstilsmagasinernes designer-sushi for i stedet at studere spisningen i et mere ambitiøst analytisk lys.

I 'Mad, mennesker og måltider' gør diætist Lotte Holm og en håndfuld velskrivende fagfolk et forsøg på at indkredse nogle af madens mere subtile dimensioner: fra amning til spiseforstyrrelser, fra myter om fødevarer til måltidet som et (truet?) socialt kit.

Hertil kommer kapitler, som på forskellig vis diskuterer sammenhængen mellem mad og sundhed - blandt andet beskrives typiske danske kost(u)vaner, ligesom der gives eksempler på 'det gode køkken' i privathusholdninger og på institutioner.

Jo, der er langt fra mormors identitetsskabende søndagskrebinetter til senmodernitetens hæsblæsende fastfood, og det er kun på høje tid, at nogen gør maden til genstand for kvalificeret samfundsfaglig analyse. 'Mad, mennesker og måltider' er et udmærket bud på en sådan 'gastro-sociologi', og flertallet af bogens kapitler vil gøre sig godt som diskussionsoplæg i gymnasie- og seminarieklassen. Velbekomme!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce