På bogens bagflap møder vi rapperen L:Ron:Harald, selvsikkert tilbagelænet med silkevest, guldkæder og farmfager sild. På forflappen er en vis Lars Jensen afbildet, usikkert smilende med halvt sammenknebne øjne. De to unge mænd er naturligvis én og den samme, og portrætterne afspejler på illustrativ vis forfatterens plagsomme dobbelteksistens: på den ene side den sønderjyske 'pornogangster', som sent i 1990'erne erobrede sendefladerne med sin »vilde Kadet« - på den anden et skrøbeligt og sårbart gemyt, alvorligt psykisk syg og gennem otte år i kløerne på det etablerede psykiatriske system. I 'Patient' fortæller Jensen/Harald sin historie, og lad mig afsløre med det samme, at der ikke er tale om fornøjelig godnatlæsning fra Grænselandet: Efter det psykotiske sammenbrud i 1995 følger en opslidende ørkenvandring gennem det psykiatriske Danmark - fra fremmedgørende hospitalsafdelinger befolket af arrogante 'pillelæger' til distriktspsykiatrien, hvor den unge patient er forvandlet til et ansigtsløst CPR-nummer og mødes af iskolde terapeuter, som - fraset et par halvhjertede samtaleforløb - henviser ham til et skiftende sortiment af psykofarmaka. Forude venter et liv i ensom passivitet, førtidspension i en alder af 29 år. Det ville være let - for let - at afvise Jensens/Haralds stærkt psykiatrikritiske beretning som et udslag af en syg mands paranoide forestillingsverden, og 'Patient' bør ikke lægges hen som kulørt bekendelseslitteratur. Tværtimod: Det psykiatriske behandlingssystem fungerer på mange leder og kanter for dårligt, og skønt væsenet sandt nok huser både dygtige og behjertede ildsjæle, så bærer det generelt set præg af faglig lavstatus og årtiers økonomiske udsultning: Det psykiatriske menneskesyn er simpelt hen blevet for fattigt og et kærligt og engageret miljø i alt for mange tilfælde erstattet af indifferens og søvndyssende rutiner. Foruden at punktere en række gangbare fordomme om 'de gale' (bogens flotte efterord må være oplagt som undervisningsmateriale i folkeskolen!) taler Jensen/Harald således alle sindslidendes sag: Det psykiatriske system har mistet sit menneskelige ansigt, det er tid til forandring.