0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Findes der intellektuelle i virkeligheden?

Samtalerne med ti eksperter går aldrig i kritisk dialog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det sjove ved betegnelsen 'intellektuel' er, at den umuligt kan bruges neutralt, men kun i enten hædrende eller fornærmende øjemed. 'Intellektuel' er ikke noget, man bare kan være, ligesom man kan være elektriker eller dyrlæge, uden at der ligger mere i det. Det gør der altid.

En intellektuel er ikke kun til stede i samfundet som alle andre, men anses almindeligvis for enten at være noget mere eller noget mindre end alle andre.

Derfor er der så få, der kalder sig selv for 'intellektuelle', og derfor er der så mange, der er på vagt, når andre bruger betegnelsen om dem. Der er nemlig fare på færde for, at man er ved at blive enten nedgjort eller sat op på en piedestal.

Det er denne tendens til mytedannelse i den ene eller anden retning, som Jens Kerte udfordrer med sin nye bog, 'De intellektuelle i virkeligheden'. Bogen samler en række interview med ti intellektuelle, som blev bragt i efteråret her i avisen.

Antologien beviser, at de intellektuelle faktisk har forstand på virkeligheden - hvilket skeptikerne benægter, og den giver et indblik i de intellektuelles omstændigheder i virkeligheden.


Gruppen består af seks forskere, tre forfattere, en enkelt forretningsdrivende samt en kunstner, som er blevet udspurgt om deres holdninger til en håndfuld 'hotte' emner - globalisering, fundamentalisme, terror og krig - samt en række klassiske filosofiske temaer: forbrydelse og straf, fornuft og følelser og jagten på sandheden.

Ved hjælp af små biografiske faktabokse bliver man efter hvert interview informeret om samtalepartnernes uddannelse, hvem de stemmer på, og hvor meget - eller hvor lidt - de tjener. På den måde bringer Kerte faktiske oplysninger til torvs, som kan imødegå myterne om de intellektuelle som en velstillet og eksklusiv mandarin-klasse.

Hver for sig er de bragt i en sammenhæng, hvor de skal repræsentere den intellektuelle, men også reflektere over, hvad det vil sige at være en sådan. Det gør Suzanne Brøgger godt, når hun minder om, at rollen som intellektuel ikke bare kræver mod, men også samvittighed. Det er ikke nok at være dristig; man må også være ansvarlig.

Det er forfatteren Inge Eriksen, der i antologiens mest oplysende interview anstiller betragtninger over krig og terror med stor og præcis historisk viden. Hendes formuleringer er slagfærdige, for eksempel når hun påpeger, at Henry Kissingers synderegister er »så langt som Ida Davidsens smørrebrødsseddel«.

Emnerne for denne samtale suppleres længere fremme af interviewet med litteraten Frederik Stjernfelt om globaliseringens faldgruber og muligheder samt af samtalen med den amerikanske kunstner og kunstprofessor Yvette Brackman, som byder på fine indsigter i det vanskelige parforhold mellem sandhedskærlighed og fundamentalisme.


Der bliver redet kæpheste i andre af samtalerne. Særligt med idéhistorikerne Lars-Henrik Schmidt, der gentager, at kannibalisme er det eneste tilbageværende tabu, og Dorthe Jørgensen, der igen gør op med postmodernismens kritikløse og overfladiske omgang med verden.

Lægen Peter Lund Madsen, alias Hjerne-Madsen, udtaler sig om forbrydelse og straf i en samtale, der nok er nøgtern, men som alligevel ikke hæver sig over høvisk akademisk middagskonversation. Det gør heller ikke Jørgen Nørgaards elegante formuleringer af kunstens autonomi.

Kultursociologen Mehmet Ümit Necef giver den derimod fuld skrue som libertiner og får det til at lyde, som om hele Danmark er blevet lavet om til en swingerklub.

De måtte gerne have fået mere kam til håret af Kerte, som langt hen ad vejen afholder sig fra at gå i kritisk dialog med sine samtalepartnere. Deres udtalelser falder som lange, skråsikre og velformulerede - eller velredigerede - erklæringer. Man hører ingen tøven og fornemmer ikke megen intellektuel anstrengelse undervejs i samtalerne.

Måske derfor er der mest dynamik i bogens første interview, med Suzanne Brøgger og hendes mand, litteraturforskeren Keld Zeruneith, som animerer hinanden i deres fælles forsøg på at indkredse intellektualismens væsen.

Eller uvæsen, vil mange mene. Hele baggrunden for interviewserien, forklarer Jens Kerte i forordet: »var regeringen Fogh Rasmussens aversion mod 'eksperter' og andre kloge hoveder med fyring af over 100 af ministeriernes uafhængige udvalg til følge«.

Interviewbogen fremstår således som et indlæg i den 'kulturkamp', som statsministeren indledte med sin første nytårstale, hvor han bebudede regeringens opgør med det såkaldte 'eksperttyranni'. At han så senere hen har indrømmet, at det mest af alt gjaldt om at få fjernet en gruppe venstreorienterede 68'ere fra statens lønningsliste, er en anden og endnu mere uhyrlig sag.


Men betegner Fogh Rasmussens angreb også et opgør med de intellektuelle? Ikke nødvendigvis, for eksperten, der giver tilsyneladende objektive råd til regeringer og virksomheder mod betaling, bliver netop ofte opstillet som den intellektuelles modsætning.

Den klassiske intellektuelle er langt mere subjektiv i sin virksomhed; det er én, som med tankekraft og netop mod og samvittighed kan stå på egne ben i offentligheden og opponere mod den uret, som gøres i samfundet.

»Den intellektuelle er én, der blander sig i noget, der ikke kommer ham ved«, skrev Jean-Paul Sartre for 30 år siden i bogen 'Forsvar for de intellektuelle'.

Målt med den alen burde Kertes bog derfor nok snarere have heddet 'Eksperterne i virkeligheden', for det er, hvad hans samtalepartnere er - i langt højere grad end de er intellektuelle. Det siger Stjernfelt også lige ud, når han deklarerer sig selv som »90 procent universitetsperson og højst 10 procent intellektuel«.

Det synes derfor relevant at overveje spørgsmålet om, hvorfor de intellektuelle i dag er en udrydningstruet art, men det gør bogen ikke meget ud af.

»De intellektuelles opgave i samfundet er med et skarpt intellektuelt blik at gennemskue gamle ting, der er forkerte, og at opdage nye ting, der er mere rigtige«, sagde Villy Sørensen i 1960.

Siden da er det blevet comme il faut i veluddannede kredse at sætte spørgsmålstegn ved tankegangen om, at ting på denne måde kan være rigtige og forkerte eller nye og gamle. Det svarer til den populære udgave af postmodernismen, som har gjort sit til at underminere den intellektuelles fundament.


En anden faktor er, at der på samme tid er sket forskydninger i den borgerlige offentlighed, som var betingelsen for, at den intellektuelle i sin tid kunne opstå. Den intellektuelle har behov for en scene, nemlig et forum for fri udveksling af meninger, der angår almene interesser.

Men almeninteresser vil man ikke høre tale om i nutidens politiske debatkultur, som går mere op i de private motiver bag aktørernes meningstilkendegivelser. Personliggørelsen af det politiske har ligeledes været med til at forgifte miljøet, hvori den intellektuelle levede og udfoldede sig med meninger, der på samme tid var både private og principielle.

'De intellektuelle i virkeligheden' byder på en række veloplagte interview, men meget få overvejelser over disse strukturelle forandringer, som formentlig er langt mere faretruende for de intellektuelle, end Anders Fogh Rasmussen er - i virkeligheden.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce