Hans Hauge er en betydningsfuld figur i det danske landskab, skønt det ikke ses ved første øjekast, præcis hvad han betyder. Han har været lektor ved Engelsk Institut på Aarhus Universitet. Nu er han det samme på Nordisk. Han har også skrevet disputats, om en teolog. Lyder det som lidt i øst og vest, så er det indtryk forkert, for den hakkemaskine, han betjener suverænt, kan sluge, hvad kød det skal være, selv det, der ikke er meget kød på. Denne gang er det hele Danmark, der bliver udsat for den postmoderne findeling, teatret, litteraturen, romantikken, indvandrerdebatten, kulturradikalismen, den sidste Nyrupregering, kort sagt: alt. Det havde været praktisk, hvis der i sådan en bog også havde stået en definition af, hvad postmodernisme er. Det gør der ikke. Der er nogle, der engang har sagt, hvad postmodernisme ikke er, og dem citerer Hauge flittigt. Det nærmeste, han kommer en definition, er denne: »Gud gider ikke mere, og vi gider heller ikke mere«. Det er, karakteristisk nok, et citat af en, der citerer en anden. I postmodernismen citerer man meget, med og uden gåseøjne. I stedet for definitioner kan man så måske få ræsonnementer.
Med fletningerne i post-kassen
Lyt til artiklen
