Efter spaniernes erobring beholdt Mapucheindianerne deres jord, men efterhånden kom konkurrencen mellem indianerne og de hvide farmere om jord og vildt, og her måtte indianerne nødvendigvis blive taberne. Efter et udryddelsesfelttog i 1879 skjulte de få overlevende sig selv og deres sprog og skikke, og dette gik næsten tabt. Først i 1983 mødtes repræsentanter for de mange små landsbyer, hvor der levede efterkommere af Mapucher, og her opstod tanken om at genfinde den oprindelige kultur. En ny selvbevidst Mapucheidentitet fødtes. Hvor indianernes sprog, historie og identitet i 100 år havde været tabuiseret, blev de nu afsæt for at stille krav til det argentinske samfund om rettigheder og eksistensbetingelser i form af anerkendelse som et oprindeligt folk. Der skabtes et rådgivende organ vedrørende indianere, CAI, der med en flad struktur og mange ildsjæle arbejder for at forbedre indianernes vilkår. Og det er denne organisation, der inviterede Else Lidegaard til ved selvsyn at få og videregive indtryk af Mapucheindianernes liv og tanker. Bogen 'Billen i sandet' er fortællingen om hendes rejse i 2000, hvor hun som gæst hos CAI besøgte skoler, politikere og privatpersoner og deltog i ceremonier og sammenkomster. De tog venligt imod hende og fortalte ikke blot om deres liv, men lod hende også deltage i det for en kort periode, i håbet om ikke blot at blive set udefra, men at blive forstået og fortalt indefra.
Indianere uden fjer
Lyt til artiklen
